I dag har jeg valgt at dele en af mine "Hverdagsnærvær" videoer. 
Jeg laver løbende videoer på Facebook Live, hvor vi sammen laver en lille øvelse af 5-10 minutters varighed. Rigtig god fornøjelse og tak for at du kiggede med!

For nogle uger siden flyttede min ældste søn hjemmefra - noget han har drømt om længe og som han var helt klar til. 
Jeg kan huske, da børnene var små, at jeg talte med veninder om den dag, hvor vores børn flyttede hjemmefra, hvor dejligt det ville blive at få den frihed! Og nu står jeg (og mange af mine veninder) her, hvor vi har den frihed - og hvor er det faktisk svært!

Når vi står overfor et nyt kapitel i livet, uanset om det er når børnene flytter hjemmefra, vi er blevet skilt eller er flyttet til en anden landsdel, så kan det være lidt skræmmende at stå med nye muligheder. 
For mig som mor og omsorgsperson skal jeg til at finde en ny rolle i mit liv. Jeg vil naturligvis altid være mor og jeg vil altid være der for mine børn, men nu har de ikke brug for mig på samme måde - og det er både skønt og skræmmende at skulle definere sin rolle som mor på ny. 

Den rolle, som vi har taget og fået, f.eks. som mor eller som den, der altid tænker på andre først, kan være svær at komme ud af igen. Det kan være, at du møder indre modstand, tanker om at du er egoistisk, hvis du gør noget, som du har lyst til - uanset om du nu har tiden til det eller ej. Det kan være, din indre kritiker fortæller dig, at du ikke kan tillade dig at tage afsted til foredrag tirsdag aften, for hvem skal så lave aftensmad? Den indre kritiker er rigtig god til at holde os fast i nogle roller, som måske ikke altid er gode for os - f.eks. den søde pige, der gør andre glade.
Det kan også være du møder modstand udefra i form af andres forventninger til, at du skal stå til rådighed og at du stadig er den, der tilpasser sig andre.

Og samtidig er der også en stor portion tryghed i at være den, der tænker på andre først, i at holde fast i den rolle, som du måske har haft en stor del af livet og som er med til at definere dig - og det er også helt ok!  ...men det er måske ikke det, der gør dig godt eller gør dig glad?

Måske mærker du også lysten og viljen til at gøre det, der gør dig glad. Gøre ting der giver mening for dig. Du kan helt sikkert komme i tanke om tidspunkter, hvor du har oplevet at nogle af de ting, du har gjort, har fyldt dig med god energi, glæde og overskud! 
Når du slipper fornemmelsen og tankerne om "burde" og "skulle", så bliver der plads til at mærke, hvad du har lyst til og slippe den dårlige samvittighed.

Det jeg oplever - både fra egen erfaring og min erfaring med mine klienter - er at, en stor portion selvomsorg og venlighed spiller en vigtig rolle i at finde vejen i livet, når vi står overfor et nyt kapitel og nye muligheder. Her er det rigtig godt at være sin egen bedste ven! 

• Hvis du oplever mange kritiske tanker om det, du nu gør eller har lyst til at gøre, så kan du skrive dine kritiske tanker ned, kig på dem og spørg dig selv, hvis nu det var en af mine venner, der havde samme tanker, hvad ville jeg sige til vedkommende? Du vil sikkert opleve at du vil møde din ven med støtte og forståelse - se om du kan møde dig selv med samme indstilling.
• Læg mærke til hvad du oplever, når du gør noget, der gør dig glad og giver mening for dig - hvad sker der med dit humør, glæden, overskuddet? 
• Brug mindfulness øvelser til at finde ro, mærke dig selv og hvad du har brug for!
• Tag små skridt - du behøver ikke vælte hele din verden rundt på én gang. Gør det, du kan mærke gør dig glad - også de små ting, som f.eks. at gå en tur alene. 

Jeg elsker at være mor og den rolle vil jeg (heldigvis) altid have, jeg elsker mine børn og elsker at se dem gå ud i verden og opleve den - og jeg er så klar på, at min rolle som mor gerne må træde i baggrunden for at give plads til at give mig selv omsorg og opmærksomhed! 

Vil du med på rejsen? Kom med på retreat i Danmarks smukkeste natur og find din vej i livet!

Kærlig hilsen
​Lotte

PS: Efter sommerferien tager min yngste søn på efterskole, så jeg har heldigvis nogle måneder endnu til at vænne mig til den nye rolle som mor uden fuldtids-hjemmeboende børn :-)

,Forleden blev jeg fanget i et jeg-er-ikke-god-nok følelseshav...

Som skrevet i sidste blogindlæg her på siden er julen og vinteren generelt en svær tid for mig efter min skilsmisse for 8 år siden. Der dukker ofte minder og fornemmelser frem fra den tid. En tid hvor jeg håbede, at alt ville løse sig. En tid hvor min krop var i konstant alarmberedskab, og hvor mine sanser opfangede alle signaler fra min eks-mand, som kunne tolkes til, at han gerne ville mig - eller det modsatte....
De følelser af angst, tvivl og lavt selvværd rammer mig stadig, når det er vintertid og minderne mere eller mindre ubevidst dukker op igen - og det var også det, der skete denne fredag eftermiddag forleden.....

Det var fredag  og dermed weekend, og jeg glædede mig til, at vi skulle hygge sammen hele familien. Da min mand kommer hjem, går der ikke lang tid inden, han siger, at han lige skal ud og ordne noget på sin cykel.
Fordi jeg er i alarmberedskab,  tvivler på mig selv og har negative tanker om mig selv lige den dag, så reagerer jeg ud fra følelsen af at blive valgt fra og ikke være god nok. Jeg bliver vred, ked af det og skælder min mand ud for, at han skal kigge på cykel lige nu, hvor det er weekend!
Min reaktion er meget sigende for, hvordan vi kan reagere, når en gammel oplevelse bliver trigget indeni eller når vi er ved siden af os selv. Når vi er fanget i frygt, stress eller lavt selvværd, så kan vi ikke se verden i et klart lys.

Jeg har tidligere skrevet om kernen og masken, som er to grundbegreber, jeg arbejder ud fra. Kernen er den tilstand, hvor vi føler os hjemme og handler, som vi gør, fordi vi kan mærke, det er godt for os. Der hvor vi har kontakt til os selv, vores følelser og der er god forbindelse mellem intuition og fornuft. Og der hvor vi mærker en ro i kroppen.
Når vi ryger ved siden af os selv, kommer vi ud i masken. Der hvor vi kan være styret af gamle mønstre, f.eks. lavt selvværd, og ofte handler på en anden måde end vi egentlig har brug for og lyst til. Når vi er i masken, kan vi blive fanget i tanker, om hvad andre f.eks. tænker eller vi kan blive fanget i kropslige følelser, som f.eks. raseri. I ovenstående eksempel fra mig selv, reagerede jeg ud fra masken og derfor kunne jeg ikke se klart, at det jo ikke var fordi min mand ikke ville mig, at han gik ud for at ordne sin cykel. 

Det kan være gamle mønstre og følelser, der bliver trigget af noget vi oplever, andre gør eller siger. Det kan også være en tilstand af f.eks. stress, der aktiverer gamle uhensigtsmæssige mønstre, som dårlig samvittighed over at f.eks. sygemelde sig, følelsen af at svigte sine kolleger og ikke gøre det godt nok. 

Hvad kan du gøre for at slippe ud af følelseshavet?
For det første er det en god ting at minde dig selv om, at det er menneskeligt at fejle, at vi alle en gang i mellem bliver fanget i et følelseshav, og reagerer uhensigtsmæssigt overfor f.eks. børn eller partner. 

Hvis du kan mærke, at du reagerer ud fra masken (eller er på vej til det), så prøv, hvis du har mulighed for det, at trække dig tilbage 5-10 minutter. Find et sted, hvor du kan finde ro.  Flyt f.eks. dit fokus ned i fødderne og mærk, hvor fodsålerne møder gulvet eller flyt fokus på noget udenfor dig selv, hvis du er meget oprørt, f.eks. et træ, en fugl, noget vand og hav din opmærksomhed der. Træk vejret dybt. 

Jo mere du er i ro med dig selv, jo mere klart kan du se andres handlinger og jo mere kan du mærke, hvad der sker indeni dig. 

Jo mere bevidst du bliver om at det ikke er "dig", men nogle gamle mønstre der bliver aktiveret, jo nemmere bliver det at slippe fornemmelsen og komme tilbage til dig selv og møde følelsen med ro og accept. 

Og husk på at øvelse gør mester: hver gang du bliver bevidst om, at du reagerer ud fra masken, dvs. ude af dig selv, så ros dig selv for at blive opmærksom på det. Træd et skridt tilbage, find roen og prøv igen!

Tak for at du læste med!

Kærlige hilsner
Lotte

PS: Det kan være nødvendigt at få professionel hjælp til at håndtere følelserne og få bearbejdet de gamle mønstre, så du kan skabe nye mere hensigtsmæssige vaner for dig selv. 

Julen er hjerternes fest, julen er for mange en tid med fokus på familien, nærværet og traditionerne..
Men hvad sker der, hvis juleglæden forsvinder og bliver erstattet med en følelsesmæssig smerte og sorg? 

Julen har for mig altid været lig med hygge med familien, traditioner med småkagebagning og god mad og og gode lange gåture i juledagene. 
For 8 år siden havde jeg en december måned, som satte spor i mange år efter. En december måned, hvor hver dag var en nedtælling - ikke til juleaften, men til den dag, hvor jeg blev alene og mit ægteskab sluttede. Det var en december fyldt med skiftevis håb og bekymringer for fremtiden. 
Siden den december i 2013, har julemåneden været en blandet oplevelse for mig - jeg har forsøgt at finde nye traditioner, eller taget nogle af de gamle op. Jeg har også tænkt, at det da simpelthen ikke kunne passe, at jeg stadig skulle have det sådan efter alle de år! Jeg har ærgret mig, været irriteret på mig selv - for jeg ville bare så gerne have at julen blev som før. 
Der kan være mange grunde til at (jule)glæden forsvinder, og når det er imod vores vilje, kan det være rigtig svært at være i. Jo mere vi prøver på at få tingene til at være som tidligere, jo dårligere får vi det med os selv, fordi der er noget vi ikke kan lykkes med. 
Først i det øjeblik vi anerkender og accepterer smerten og sorgen, kan vi slippe den. 

I år har jeg haft en rolig december, jeg tænker det hænger sammen med at jeg er et roligere sted i mit liv, hvor jeg har haft overskud til at give plads til de følelser, der har fyldt i julemåneden de sidste år. Sorgen over tabet af en kernefamilie, som jeg kan holde jul med, savnet efter mine børn, når de ikke holder jul hos mig - de følelser har fået lov til at være de, uden at de fuldstændig har overmandet mig. Jeg har set dem for det, de nu er; et tegn på at jeg er et menneske, der elsker mine børn...

Fylder sorgen og savnet hos dig lige nu?
Mit budskab til dig her, er at forsøge at lade det være, som fylder indeni dig.

• Se om du kan møde de smertelige følelser med venlighed og nænsomhed i stedet for at skubbe dem væk eller "fixe" dem.
• Læg mærke til dine tanker og kropslige fornemmelser - og mind dig selv om at tanker kommer og går. Prøv at observere tankerne uden at gå med dem.
• Giv dig tid - lyt til dig selv, og giv dig selv lov til at bruge tid på at komme videre i dit eget tempo. Det er ok, uanset om det tager 5 måneder eller 5 år.
• Tal med andre, der har været i lignende situationer, det letter både at sige det højt og møde ligesindede. 
• Tag en time-out, hvis du bliver overvældet eller meget ked af det. Gå en tur, ring til en ven, se en film - og mød dig selv med forståelse.

Jeg håber du får en jul med tid, ro og omsorg til dig og det, du har brug for lige nu...

Kærlig hilsen
​Lotte

Kender du fornemmelsen af at fare vild i dine følelser eller tanker?
Måske tanker om at du skal være perfekt som både hjemmearbejdende og som hjemmeskole-medlærer eller at du skal have en sund Corona livsstil med masser af motion og grønsager? -  hvad sker der, når du ikke lever op til de forventninger? Det der sker for mange er, at de bebrejder sig selv, at de slår sig selv oveni hovedet med endnu en ting, de ikke kan gøre rigtigt. Og pludselig kan du være faret vild i en masse tanker og følelser om at du ikke kan gøre noget rigtigt mere.....

Vores tanker og følelser hænger sammen og påvirker hinanden, uden at vi tænker over det. Vores tanker og følelser kan få os ud på vildveje, hvor vi gør og siger ting, som ikke er hensigtsmæssige for os selv eller vores nærmeste. 

Ofte er vores måde at reagere på helt automatisk - uden at vi selv vil det eller kan kontrollere det. Det kan være en uskyldig kommentar fra familien, en ven eller kollega, der trigger noget indeni os - og pludselig er vi faldet ned i et af de gamle huller. 

Vi reagerer ofte ved at gentage nogle mønstre, som vi måske har tillært i barndommen og det er noget vi gør helt ubevidst. Hvis vi f.eks. altid giver os selv skylden eller altid ser det negative i en situation, kan det skyldes en grundstemning, som er en følelse af ikke at være god nok. Det syn på os selv er dannet af gamle erfaringer, hvis vores forældre f.eks. havde høje krav og forventninger til os, så vil den fornemmelse af ikke at kunne leve op til de forventninger påvirke vores syn på os selv. 

Nye og positive oplevelser og erfaringer kan påvirke vores gentagemønstre, og vi kan dermed ændre vores syn på os selv og finde nye veje. 

Der er forskellige faktorer, som kan medføre at vi kommer til at gentage de mønstre, som vi faktisk helst ikke vil gentage: træthed, sult, smerter, sygdom, arbejdspres, tidspres, ydre eller indre forventninger. Den tid vi lever i lige nu med Corona pandemien, er også et godt eksempel på noget, der lægger ekstra pres på os, og som kan medføre at vi falder i nogle af de gamle mønstre.

Hvordan kan du håndtere de gamle mønstre og finde nye veje?
​Første skridt på vejen er at blive bevidst om dine mønstre, stoppe op og se på dig selv udefra - ikke mindst at møde dig selv med venlighed. At give dig selv et pusterum, en lille pause, og bare mærke efter - hvad sker der indeni mig lige nu? Er det sådan jeg har brug for og lyst til at reagere eller tænke?  Er der måske en anden måde jeg kan håndtere situationen på?

Stop op - Træk vejret - Observer - Prøv igen er en god reminder til at øve sig på at slippe autopiloten og finde en ny og mere hensigtsmæssig måde at reagere på. Uanset hvor mange gange du ryger i de gamle mønstre......

At finde nye veje er ikke noget quick-fix, det er ikke noget der sker over natten. Og du vil opleve at falde i de gamle mønstre gang på gang. Her er det vigtigt at du møder dig selv med forståelse, omsorg og venlighed. Mød dig selv på samme måde som du vil vise en god ven eller dit barn forståelse og støtte, når de har reageret på en uhensigtsmæssig måde.

Prøv et pusterum med en guidet øvelse - den tager kun 5 minutter!

Vil du gerne have redskaber til at finde balance i følelserne og ro til tankerne? Se hvad jeg tilbyder her...

Lige nu er der vendt op og ned på mange ting i den verden, vi er vant til.

Når vi bliver ramt af omstændigheder, vi ikke kan ændre, kan vi ende i frustrationer og irritation på os selv. Vi kan komme til at føle os mislykkede, fordi vi er endt i en situation, som vi ikke kan gøre noget ved.

At møde os selv og livet med accept er en grundlæggende øvelse, når du arbejder med mindfulness og samtidig er det noget af det allersværeste for os som mennesker. Det kan være så svært at rumme, at noget vi vil have anderledes, ikke bliver det. Vi kan sidde fast i frustrationen over, at det ikke blev, som vi synes og det blokerer for, at vi kan komme videre og forandre os. Vi kæmper og kæmper og bruger en masse energi på noget, som måske uigenkaldeligt er forbi.

Først når vi møder det svære, det vi ikke kan gøre noget ved, med accept, kan vi give slip på det og komme videre.

Jeg møder mange klienter, som også kæmper med accept af det, der nu er. Det kan være en sygemelding med stress, der medfører, at du ikke kan det samme, som du kunne engang - og gerne stadig vil. Eller at der pludselig sker store ændringer på din arbejdsplads, og du føler at tæppet er hevet væk under dig, og du står tilbage helt alene og i vildrede om, hvad fremtiden bringer.

De travle tanker kommer nemt til at fylde meget, når du pludselig befinder dig i noget som er ukendt og utrygt. Tanker om hvad der kommer til at ske fremover – og når du har mange tanker, kan det være svært at se klart, f.eks. hvad du kan gøre for at lette situationen for dig selv.

Accept handler ikke om, at du passivt giver op - du tænker ikke "åh nej, jeg sidder fast i den her smerte og jeg kommer aldrig videre" derimod tænker du "det er ikke rart det her, men det er sådan det er. Hvad mon jeg kan gøre for at komme videre?". 

Accept er en aktiv handling, hvor du bringer din opmærksomhed ind i nuet og ser det, der er. Når du slipper tankerne om det, der burde eller skulle være. 

Ved hjælp af mindfulness øvelser kan du øve dig i at acceptere livets bump. Når du f.eks. har din opmærksomhed på dit åndedræt og du mærker impulsen til gerne at ville være et andet sted i dit, så bring venligt og kærligt opmærksomheden tilbage til åndedrættet, på den måde øver du dig i at acceptere din situation. Jo mere du øver dig, jo nemmere vil det være for dig at acceptere livet, når det engang i mellem gør ondt......

Vil du gerne have redskaber til at blive bedre til at acceptere livets "ups and downs"? Se hvad jeg tilbyder af forløb og retreats her!

For ca. 4 uger siden fik jeg en opringning, der fik mig ud af balance mig. Min mand havde haft et  styrt på MTB og var kommet ret slemt til skade. Heldigvis kommer han sig helt uden men - det var dog en slem forskrækkelse for hele familien.

Min egen reaktion på denne forskrækkelse var at falde ned i et af "de gamle huller" - frygten for at miste (igen) medførte, at jeg skubbede min mand væk, rent følelsesmæssigt, selvom det faktisk var det stik modsatte, jeg havde brug for, nemlig at række ud og mærke, at han stadig var der.

Set i bakspejlet tænker jeg, det er en meget naturlig reaktion, når vi bliver bange for at miste - at vi trækker os, for på den måde at beskytte os selv mod netop det at miste! 

Når vi vælter, sker det ofte at tankerne tager over og vi ikke får mærket efter, hvad det er, vi har brug for. Det jeg oplevede her, og som mange af mine kunder oplever i deres liv, er, at vi bevæger os længere og længere væk fra dem, vi holder af og længere væk fra den, vi er inderst inde og det, vi egentlig har brug for. Det kan være svært at komme tilbage på sporet igen og tit kommer vi til at bruge unødig energi, kræfter og tanker på at være ved siden af os selv.

Ofte hjælper det at få sat ord på - overfor dem, vi holder af og som det tit går ud over - hvad der sker indeni os. Hvilke tanker, følelser og fornemmelser rumsterer indeni os? At vise sin sårbarhed kræver mod og vilje til at give slip, og jeg oplevede også i den her situation, at det var enormt befriende, fordi jeg bare kunne være mig selv - én der har brug for et andet menneske, én der er har brug for at blive elsket og at elske. 

Når vi tør vise vores sårbarhed og kærlighed overfor et andet menneske oplever vi ofte et større nærvær og samhørighed - og det uanset om det er ægtefælle, familie eller venskabelige relationer. Det kræver, at vi giver os tid og ro til at mærke efter, hvad det egentlig er for nogle følelser, vi mærker indeni og hvad det egentlig er, vi har brug for. At vi ikke har brug for at være "hårde" og klare det hele selv, men derimod række ud til dem, vi holder af. 

Vil du gerne have redskaber til at mærke dig selv og være dig selv - se hvad jeg tilbyder her!

Sommeren er en skøn tid! Dase-tid, ferie-tid og hyggetid med børnene. En tid hvor vi kommer væk fra hverdagen og hamsterhjulet - nogle gange væk fra de gode vaner, vi har fået opbygget.
Det oplevede jeg (igen) i min sommerferie, hvor jeg kom ud af min daglige vane med at lave de mindfulness øvelser, der hjælper mig med at holde fast i mig selv og finde ro. Pludselig kunne jeg mærke jeg var tilbage i et gammelt mønster, hvor følelser af lavt selvværd, mistro og fornemmelsen af ikke at være "god nok" fyldte rigtig meget inde i mig. Følelser og fornemmelser som jeg kender rigtig godt fra en tid, hvor jeg oplevede svigt og at blive valgt fra og som påvirker mine tanker og min adfærd i høj grad. Ofte trækker jeg mig fra dem jeg holder allermest af - noget som jeg faktisk ikke har lyst til...........

Falder du også  i nogle af de gamle huller en gang i mellem?
 
Der findes mange "huller" og uanset hvem vi er, så falder vi i dem igen og igen. Vi bliver igen og igen ramt af travlhed og stress - vi bevæger os igen og igen ud af den vej, hvor vi tager beslutninger ud fra, hvad andre synes vi skal, eller hvad vi tror, de synes, vi skal - vi bliver igen og igen væltet omkuld af livets kriser som sygdom, skilsmisse og tab. Og når vi vælter, så falder vi ofte tilbage i de gamle huller igen, hvor vi bliver revet med af gamle negative følelser og tankemønstre.  Når vi så finder ud af, at vi er endt i det samme hul igen, kan det være at vi mødes os selv med bebrejdelser og frustration over at være endt dér endnu engang - og så, ja kan det være en dårlig spiral vi er på vej ud i, hvis vi ikke får stoppet os selv i tide.

Og hvordan kan vi gøre det? Hvordan får vi hold i tanker og følelser?
Jeg har efter mange(!) års erfaring og arbejde med mig selv ved hjælp af mindfulness  fået dels en bevidsthed om hvornår jeg er på vej væk fra mig selv, fornemmelsen af om jeg er i balance eller om jeg er i ubalance - og dels en bevidsthed om hvad der skal til for at jeg kommer hjem til mig selv igen (og igen): jeg finder balancen igen ved f.eks. at flytte fokus væk fra tankerne og ned i kroppen med en af mine øvelser, at mærke min vejrtrækning eller jeg bruger naturen til at finde ro til mine tanker ved f.eks. at fokusere på mine sanser. 

Bevidstheden om at det "bare" er et gammelt hul og at det ikke er mig, hjælper mig også i forhold til den frustration som mange oplever, når de falder i de gamle mønstre og vaner. Det er nemmere at møde dig selv med omsorg og forståelse, når du ved, at det "bare" er et gammelt hul, du er faldet i og at du hurtigt kan komme op af det igen. 

At have mærket på din krop, hvordan det føles at være i balance - at være hjemme hos dig selv - og hvordan det er at være i ubalance - at være på usikker grund - er dit redskab til at komme væk fra det negative tankemylder, den dårlige spiral, der får dig længere og længere væk fra dig selv. Bevidstheden herom er din hjælp til at enten at komme hurtigt ud af hullet eller måske endda gå uden om! Jo flere gange du øver dig, jo mere lærer du om- og husker, hvad der får dig tilbage i balance igen og igen......

Vil du gerne have indblik i, hvordan du nemmere kan komme hjem til dig selv og væk fra negative tanke-huller - se hvad jeg tilbyder lige her!

Din hjerne er en tanke-fabrik!
Vi har i gennemsnit mere end 50.000 tanker pr. dag... mange af vores tanker er harmløse, som f.eks. når du planlægger aftensmaden, eller hvad du skal lave i morgen eller du konstaterer, at solen skinner udenfor.
Andre tanker trigger følelser i dig og kan tage dig ud på vildveje. En oprindelig tanke kan udvikle sig, fordi du bliver ved med at "lægge til" - og så er du pludselig ude i en negativ og tung tankestrøm. 
Det kan være en uskyldig kommentar om, at der ligger lidt skidt på dit gulv i entreen og lige pludselig kan du være ude i tanker om, at vedkommende synes, du er et rodehoved, at du ikke har styr på dit liv osv....
Eller du sidder på arbejde og ser, at ledelsen går til møde - du tænker "gad vide hvad de skal tale om" - og den næste tanke kan være "gad vide om der er fyringer på vej", og så kører tankerne afsted med dig og du ender med at frygte at du bliver fyret, du mister dit hus, din familie osv.....
Det kan være gamle oplevelser af ikke at være god nok, som bliver trigget i dig og som gør, at du ikke kan stoppe tankerne igen, og fuldstændig mister evnen til at mærke efter: "er det nu også sådan det forholder sig?"

Vi har en tendens til at hægte os fast i de negative tanker, mens de positive tanker glider af som på en teflonpande  - rent evolutionsmæssigt giver det god mening at tænke negativt og være på udkig efter farer, da vi som hulemennesker skulle være på vagt overfor bjørne osv. som udgjorde en fare for os.... men sådan er det ikke mere...

Du kan ikke handle eller tænke dig ud af det negative tankemylder, du gør det blot værre og du bevæger dig væk derfra, hvor du egentlig gerne vil være - nemlig tilfreds og tilstede i dit liv. Måske ender du i tanker om, at der er noget i vejen med dig, siden du har det sådan her, måske er du ved at blive syg, måske skal du have medicin eller indlægges osv. - når du bliver ved med at "lægge til" i den tankestrøm du ikke kan komme ud af, så kommer du mere og mere væk fra dig selv og det nu, der er lige nu. 

Hvad kan du gøre for at komme ud af det negative tankemylder? Når du bevæger dig fra en tilstand af handling (jeg vil væk fra de her tanker) til en tilstand af væren ved at du f.eks.  flytter dit fokus over på noget andet - dit åndedræt, din krop eller bruger dine sanser i naturen, så kan du slippe tankerne et øjeblik, komme ud af tankestrømmen og evt. vende tilbage til den episode eller udfordring, som du startede ud med og se på den med friske øjne og spørge dig selv: "hvad mente hun egentlig med den kommentar?" Ofte kommer der et helt andet billede og svar til os, når vi møder oplevelsen fra et sted, hvor vi mærker ro og føler os godt tilpas.

Tak for du læste med - ha' en skøn dag!

Kærligst 
​Lotte

Få redskaber til at slippe tankemylderet og find mere ro og hverdagen - se hvad jeg tilbyder her!

Det er i kriserne, at guldet ligger - det læste jeg for nogle år siden, da jeg selv stod på kanten til min rejse med at finde mig selv. På daværende tidspunkt gav det ikke meget mening for mig, for da havde jeg det ikke super godt! Jeg var blevet forladt og havde en meget usikker fremtid - følte jeg. 

I dag kan jeg se, at der var guld i den krise, jeg stod i midt i - skilsmissen for 6 år siden. Det samme kan jeg se om den situation, da jeg mistede mit job for 4 år siden, da mit elskede Svinkløv Badehotel brændte ned. Det var for mig springet til at blive selvstændig, noget som jeg inders inde nok altid har drømt om, men som mit store behov for tryghed  havde forhindret mig i.

Måske kender du fornemmelsen af, at du gerne vil noget andet med livet, men hamsterhjulet kører og den ene dag tager den anden og måske får du overbevist dig selv om at du egentlig har det godt nok, der hvor du er med det trygge og velkendte. Nogle gange sker der dog ting i vores liv, som vi ikke selv er herre over og tæppet bliver pludselig revet væk under os, som det f.eks. sker for mange nu med Corona. Alt det du tog for givet, hvad enten det er samlivet, jobbet, dit hjem er væk - du ligger helt ned! 

Når vi ligger ned og alt virker håbløst og usikker, som det også gør for mange lige i øjeblikket, så har vi mistet trygheden og det velkendte. Men det giver os også muligheden for, hvis vi har lyst, mod og tiden til det, at reflektere over vores liv. Det giver os muligheden for at se på de mønstre og vaner, som vi har grundlagt gennem livet og overveje, om de gør os godt?

Da jeg stod uden job, gav det mig muligheden for at finde ud af hvad jeg ville med mit liv - og jeg fandt frem til at jeg blev nødt til at give slip på mit behov for tryghed og kontrol, hvis jeg ville udleve min drøm som selvstændig. Og det var en lang og skræmmende proces, som jeg dog ikke fortryder et øjeblik i dag.... som en af mine gode bekendte skrev til mig for nylig: at det er når man er længst ude at skide, at man har mindst at miste og derfor måske tør finde sin egen vej. 

Hvis du sidder i en situation, hvor du føler du har mistet det, du troede på og hvor du føler fremtiden er meget usikker, så kan det være en oplagt mulighed for at mærke efter hvad DU vil med dit liv. Giv dig selv ro og lov til at reflektere over, hvad der giver mening for dig, og hvad der gør dig glad. Skriv en liste med de ting, der giver dig god energi og de ting, der tærer på din energi. 

Mærk efter, giv dig tid og frem for alt - stol på at det du mærker, er det rigtige for dig.....og find dig selv og din vej i livet.

De ord klyngede jeg mig til, da jeg stod midt i en af mine store livskriser for 6 år siden. Min daværende mand havde forladt mig og jeg stod tilbage med to børn, slægtsgården og en usikker fremtid. 
Jeg husker tydelig fornemmelsen af fortvivlelse, desperation og afmagt og hvordan jeg ønskede, at den fornemmelse og uvisheden ville forsvinde. Jeg havde brug for at vide hvad fremtiden ville bringe, så jeg ikke havde den her fornemmelse af at være frit svævende, men der var ikke noget, jeg kunne gøre for at se ind i fremtiden. 

I de her dage mærker jeg den fornemmelse igen, fordi jeg, som mange andre også, er usikker på hvad fremtiden bringer - hvor lang tid varer det inden vi er tilbage til vores "normale" liv igen? Og hvordan bliver vores liv bagefter? Den der fornemmelse af mistet kontrol over livet og fremtiden......

Dengang for 6 år siden var mit holdepunkt blandt andet tanken om, at intet varer evigt, at på et tidspunkt så vender det og livet og verden ser lysere ud - og jeg kom også ud på den anden side! En del klogere på mig selv og på livet.

Noget af det jeg lærte i den tid var, at øjeblikket er fyldt med gode oplevelser og mennesker - også selvom det var (og er) en rigtig svær tid med mange bekymringer. Jeg øvede mig i at være i nuet, så meget jeg kunne og glæde mig over de små og store ting, jeg oplevede dér: det kunne f.eks. være at solen skinnede, at bladene på træerne sprang ud, at få en sms fra en veninde om at hun tænkte på mig, at få uventet besøg af gode venner til kaffe eller at mærke kærligheden fra mine børn. At have fokus på nuet i stedet for bekymringer og tanker om fremtiden, som du ikke kan ændre på, giver en ro og en fornemmelse af, at det hele nok skal gå.....

I dag mærker jeg stadig tanker om, hvad fremtiden bringer - også for min virksomhed, men det er med en anden ro. I dag har jeg visheden om at det bliver godt igen, at intet varer evigt, heller ikke de svære tider. 

Hvis du mærker mange negative og bekymrende tanker i øjeblikket, så kan du øve dig i at flytte opmærksomheden til nuet. Hvad sker der lige nu? Kig ud af dit vindue eller gå en tur i naturen og lyt, se, duft - brug alle dine sanser til at fornemme hvad der sker omkring dig. Eller gå et skridt videre og skriv hver dag tre ting ned, som du er taknemmelig for lige i det øjeblik - det kan være små ting, som at solen skinner, eller du drikker en dejlig kop kaffe på terassen. Mærk at du er til stede lige i det øjeblik og at alt er ok.

Med det bedste ønsker om en dejlig dag til dig - fyldt med taknemmelighed og fred i sindet!

Prøv en af mine guidede øvelser til at sætte de travle tanker på stand-by.

I dag besøgte jeg dette smukke sted, toppen af Olavs Kilde ved Svinkløv, det er et sted jeg kommer forbi, så tit jeg kan. Så sætter jeg mig ned på bænken et øjeblik og lader blikket hvile på det, der nu fanger min opmærksomhed. Stedet og udsigten giver mig altid en fornemmelse af ro - lige meget hvor mange tanker jeg tumler med, så kommer der som regel en form for klarhed til mig, når jeg bare sidder her.

Jeg har altid været tiltrukket af naturen - da jeg i en årrække boede i København, tog jeg ofte til Dyrehaven i weekenderne og nød de åbne vidder og landskab. Og da jeg kom "hjem" til Nordjylland igen, var naturen også en stor magnet for at komme tilbage til rødderne. I dag bor jeg her lige ved siden af Svinkløv Plantage og kunne ikke tænke mig at bo andre steder end lige her - midt i naturen!

Men hvorfor er det at naturen tiltrækker os? Hvad er det, den gør ved os? 
Jeg læste for nylig bogen Mindfulness i naturen (af Eva Zelander) og den gav mig en indsigt i hvad det er, naturen kan gøre for os.
I vores dagligdag bruger vi vores 'rettede opmærksomhed', vi bruger den på vores arbejde; når vi løser opgaver, planlægger, tænker, evaluerer og når vi gør simple ting som at køre bil og taler med andre mennesker. Jeg bruger min rettede opmærksomhed, mens jeg sidder her foran computeren, jeg er fokuseret og koncentreret om det, jeg laver. Vores rettede opmærksomhed kan blive overbelastet og vi kan opleve symptomer på stress - dette skal også ses i lyset af det, mange af os er udfordret af til dagligt, i form af distraktioner, multitasking og den konstante strøm af informationer fra nyhedsfeed, facebook og mails i indbakken - vores hjerne kommer på overarbejde i sortering af alle indtrykkene. 

Hvis vi overanstrenger den rettede opmærksomhed i længere tid, bliver vi udmattede - vi kan have svært ved at holde fokus, blive utålmodige og vores evne til at tage beslutninger, planlægge og tænke klart bliver forringet. 

For at få genoprettet den rettede opmærksomhed er der brug for tre ting: søvn, omgivelser der giver ro, tryghed og velvære samt restorative/genoprettende oplevelser - og det er i forbindelse med sidste punkt, at naturen kommer ind i billedet. 
Når vi opholder os i naturen og føler os trygge der, så sorterer vi ikke i indtrykkene, men lader blikket vandre derhen, hvor vi fanges af noget. Vores spontane opmærksomhed eller "soft fascination" tager over - og det er her, når vi er i denne tilstand af væren, at vores rettede opmærksomhed kan komme ovenpå igen. Vi bruger ikke en hel masse energi på at sortere eller analysere, men vi er bare og tager imod. På den måde kan naturen være en hjælper i forhold til at bringe os tilbage til balance og klarhed. For at det kan lade sig gøre, er det naturligvis nødvendigt at naturen indbyder til, at du kan lade sig opsluge af den, at du har mulighed for at slippe væk fra det, der dræner, og at du selv er indstillet på at være modtagelig overfor naturens indtryk.

Det jeg selv - og mange af mine kursister - oplever, når vi finder ind i denne tilstand af væren i naturen, er at der ofte kommer nogle svar på og indsigter i nogle af de udfordringer og spekulation, som vi alle går med fra tid til anden. Det kan være store overvejelser som: skal jeg finde et nyt job eller forsøge at ændre det jeg har? - og det kan være de lidt mindre overvejelser som: hvordan får jeg lige svaret på den mail fra chefen, så han forstår, hvad jeg mener?  Det skal ikke forstås på den måde, at der skal komme noget svar til dig, når du er i naturen på en mindfull måde!! Det er netop hele pointen med bare at være, at der ikke er et formål med det. At det ofte sker, hænger sammen med, at du åbner op for din intuition og kreativitet.

Har du lyst til at stifte bekendtskab med mindfulness i naturen? Har du lyst til at opleve selv, hvad naturen kan gøre for dig? - så kom med på mit natur retreat. Du kan læse mere og melde dig til her!

Måske har du oplevet denne situation - en veninde fortæller dig nogle usande rygter om dig. Du bliver vred, skuffet, ked af det, både over rygterne, men faktisk også over at din veninde fortæller det videre til dig! 
Hvordan håndterer du situationen? Bliver du flov over, hvad andre siger om dig? Trækker du dig måske fra veninden, for ikke at blive såret igen? Skælder du veninden ud for at have overskredet din grænse for, hvad man fortæller hinanden? 

Da jeg selv stod i den situation for ikke så længe siden, valgte jeg at håndtere den på en anden måde, end jeg plejer..... normalt ville jeg have trukket mig fra veninden, måske beklage mig til min mand, men ikke bringe min frustration videre. 

Denne gang valgte jeg at tage den her - i mine øjne - svære snak med min gode veninde.....
Uanset om det er en veninde, kollega, søster, mor eller din chef, der har overskredet din grænse, så kan du blive fanget i et hav af følelser og travle tanker, som kan gøre det svært at se klart på situationen, og som kan få dig til at reagere enten ved at klappe fuldstændig i eller skælde ud. ​

Første skridt på vejen til at håndtere den svære samtale er at give dig selv ro til at mærke efter: hvad handler det her om? hvad har jeg brug for eller hvad har jeg ikke brug? Mindfulness meditation er en god måde at finde ro på og give dig tid til at mærke efter, hvad der er på spil og ikke reagere ud fra f.eks. raseri.

Næste skridt - selve samtalen: At holde det på sin egen banehalvdel gør ofte snakken nemmere, fordi den, du sidder overfor, ikke føler sig angrebet - at bruge "jeg-sætninger" (f.eks. jeg oplever, jeg mærker) kan være en stor hjælp. Det kan være en uvant øvelse, og måske føles egoistisk, men i bund og grund handler det jo om at hjælpe modparten til at lære dig at kende, at finde ud af hvad dine behov er.

Når du giver dig selv ro til at mærke efter, finder du også nemmere kontakten til dig selv - og den er også vigtig for, at det ikke havner i undskyldninger som "jeg holder rigtig meget af dig, men....." eller "jeg ved godt at jeg også sagde....." - men at du, med respekt og lydhørhed både for dig selv og for den du står overfor, får sagt det, du har på hjertet.

Når du giver dig selv ro, så kan du komme ud af det følelseshav, som vi ofte ender i og hvor vi måske kommer til at misfortolke den andens hensigter. Med ro på og klarhed i tankerne kan du nemmere sætte dig i den andens sted og forstå situationen derfra. At blive mødt med forståelse og empati er en god indgangsvinkel til at begge parter får noget godt ud af samtalen.

I den snak jeg havde med min veninde, lagde jeg ud med at fortælle, at det havde gjort mig både ked af det og vred at høre de rygter om mig - og at jeg ikke havde brug for at høre den slags fremover. Vi fik efterfølgende en god snak om, hvad venskab er og hvordan man kan håndtere det, når man hører rygter om hinanden. En snak som medførte, at vores venskab udviklede sig og at vi nu ved, hvor vi har hinanden.

At tage hul på de svære emner og sige fra når vores grænser er blevet overskredet kan være rigtig svært - men når vi gør det, giver det for det første en bedre fornemmelse kropsligt og energimæssigt, fordi vi ikke kommer til at "brænde inde" med noget og for det andet kan det også være starten på, at vi får grundlagt nogle nye mønstre, som er mere hensigtsmæssige for os. Vi - og vores hjerner - er åbne for at lære at gå nye veje hele livet igennem og når vi har gode oplevelser, f.eks. med at sige fra, så kan det være første skridt på vej hen mod en ny og bedre måde at reagere på, næste gang vi står i samme situation.

Vil du gerne gå nye veje i forhold til at få sagt det, du har på hjertet? Så se hvad jeg tilbyder her......

Balance i livet handler også om at mærke, hvad man selv har brug for og mærke andre mennesker.

Jeg har selv en tendens til at være rigtig meget ovre i andre mennesker - og der kan det ske, at jeg glemmer mig selv. Det at fornemme andre mennesker, at kunne forstå og mærke dem og er selvfølgelig også grunden til, at jeg har det job, jeg har i dag og det er noget, jeg nyder rigtig meget - at kunne hjælpe andre mennesker og fornemme hvad det er, de har brug for. 
Det kan medføre at jeg i andre sammenhænge, hvor det er mere private forhold, der gælder, så glemmer jeg lidt mig selv - jeg glemmer hvad det er, jeg har brug for, hvad det er jeg har lyst til. 

Så når jeg taler om balance i livet, så handler det også om at finde den her balance mellem både at indgå i nogle relationer med andre mennesker uanset om det er kolleger, familie, din mand, børn eller veninder OG samtidig have den her forbindelse til dig selv, hvor du mærker, hvad du har brug for, og hvem du er. 

Vi ved jo allesammen godt, hvad der sker, når vi "kommer til" at glemme os selv - så kan vi ende med at blive rigtig frustrerede, fordi vi får sagt ja til nogle ting, som vi inderst inde ikke har lyst til. Vi får måske sagt ja til at bage kage til klassens time på  vores børns skole, selvom vi måske egentlig har mere lyst til at gå en tur, læse en bog eller noget helt tredje. Vi kommer til at give lidt køb på os selv - og kan måske ende med at pege fingre ad andre: "hvorfor melder Peters mor sig ikke til at bage kage?". Det vi har brug for, er måske mere at kigge indad og se på vores egne behov for at sige nej til det, vi ikke har brug for eller tid til.

Det handler om at finde balancen mellem både at være noget for andre, men også huske at være noget for os selv. 

Og hvordan bærer du dig af med det? 
​
Alle de tanker og følelser, som andres forventninger til os skaber, kan på en måde forplumre vores tanker om, hvad vi egentlig har brug for. Og når din nabo så igen spørger, om du kan passe børn i weekenden, så svarer du automatisk ja - fordi du ikke har kontakten til dig selv. 

Det jeg oplever, både fra mig selv og fra mine kunder, er at ro til krop og sind er en rigtig god måde at mærke sig selv på og finde vej hjem til sig selv igen. Når du giver ro til sindet, giver du også ro til de mange tanker, der farer rundt i hovedet og så kan du bedre klart fornemme, hvad dine behov og værdier er.
Jeg bruger selv mindfulness/meditation til at holde kontakten til mig selv og mine værdier og fornemmer tydeligt, hvis jeg ikke har mediteret f.eks. i en ferie, hvordan jeg kan komme længere og længere væk fra mig selv. 
​
At finde og bevare en god kontakt til sig selv (og andre) er i mine øjne ikke en egoistisk handling, men derimod noget der kommer alle til gode, når alt kommer til alt så vil de mennesker du har omkring dig, din chef, familie, venner osv. jo også helst se, at du er glad - og ikke frustreret - i dit liv! 

Vil du gerne blive bedre til at mærke dig selv og dine værdier? Kom med på weekend retreat i den skønne natur ved Svinkløv - læs og tilmeld dig her!

Ja, naturligvis trækker du vejret.... måske er spørgsmålet mere hvordan trækker du vejret?....
​
Jeg var ikke opmærksom på, hvordan jeg egentlig trækker vejret, indtil jeg forleden stødte på en artikel om emnet. 
Mange af os trækker vejret "op og ned" dvs. hvor hvor vi trækker vejret med brystkassen og skuldrene i stedet for med maven på trods af, at det er det mest naturlige for os, altså at trække vejret "ind og ud" med maven. Der kan være mange grunde til at vi trækker vejret med brystet og skuldrene - for mit vedkommende tror jeg mest, det handler om forfængelighed, at jeg gerne vil have en slank mave og derfor havde fået for vane at trække vejret med den øverste del af kroppen. 

Det der sker, når vi trækker vejret med skuldrene, er at vi ikke altid får trukket vejret helt ned, dvs. vi får en overfladisk vejrtrækning på samme måde som hvis vi er anspændte eller bange. Det er kroppens naturlige måde at reagere på i pressede situationer, og som gør os i stand til at håndtere de situationer, hvor der kræves noget af os - vi trækker vejret hurtigere for at ilte blod og muskler, så vi er klar til kamp eller flugt, vores puls stiger og vi bruger vores energi på at mobilisere de kræfter, der nu skal til. Problemet opstår, hvis vi bliver ved med at have denne overfladiske, hurtige vejrtrækning, da kan vores krop og hjerne stadig tro at der er "fare på færde" og at vi måske skal blive ved med at løbe stærkt for at præstere. Hvis det fortsætter over længere tid, kan det påvirke vores humør, fordøjelse og søvn. 

Når vi trækker vejret med maven, dvs. at det er maven der udvider sig på indåndingen og sænker sig på udåndingen, så kan vi nemmere tage dybe rolige  vejrtrækninger og dermed får vi aktiveret vores "afslapningssystem", hvor der bliver sendt signaler til krop og hjerne om at "faren er ovre" - vores puls falder og energien bliver brugt til f.eks. fordøjelsen. 

Min egen oplevelse  - da jeg trak vejret helt ned i maven - var en fantastisk fornemmelse af ro og afslapning .... og ja nok den her fornemmelse af at alt var ok, og jeg kunne slappe af. Jeg prøver løbende at minde mig selv om at trække vejret ud og ind med maven i stedet for op og ned - og jeg synes hver gang, at jeg kan mærke en afslapning brede sig i kroppen.

Hvis du vil prøve at øve dig på et dybt og roligt åndedræt, så er her en lille 5 minutters øvelse:

1. Læg dig på ryggen (på din seng eller en måtte)
2. Læg en hånd på maven og en på brystet
3. Træk vejret dybt ind gennem munden og hav fokus på at trække vejret ned i maven, dvs. din hånd på din brystkasse bevæger sig ikke.
4. Ånd ud og mærk hvordan din hånd på maven sænker sig, sørg for at tømme lungerne helt for luft.
5. Fortsæt i 5 minutter - du skal ikke presse dig selv. Læg mærke til fornemmelsen i kroppen.

Rigtig god fornøjelse!

Kærlig hilsen
Lotte

Måske kender du fornemmelsen af at ligge i sengen og du kan bare ikke falde i søvn? 
Eller måske vågner du kl. 3 efter nogle timers søvn og er pludselig lysvågen?

Tankerne begynder at køre i hovedet på dig - måske bekymringer om at du ikke kan sove og så er du ikke frisk til i morgen, hvor du skal på arbejde og sådan kan du måske ligge et par timer og blive mere og mere desperat og panisk, fordi du SKAL bare sove nu!

Ca. halvdelen af alle voksne har problemer med søvnløshed i perioder af deres liv. Der kan være mange årsager til at man oplever søvnløshed: sygdom, stress, bekymringer, ændringer i ens liv eller i ens adfærd. Heldigvis er det de færreste, der lider af kronisk søvnløshed, men oplever du i en periode at have svært ved at få sovet nok, kan det være meget frustrerende. 

Jeg oplever ofte at mine kursister får en bedre søvn, når de begynder at "dyrke" mindfulness regelmæssigt. Det kan være efter et par uger, hvor de fortæller at de er begyndt at sove rigtig godt om natten. Og hvorfor nu det? 

Når du giver ro til dit sind, dvs. at du går fra en "præstations-modus" til en "værens-modus" med f.eks. en liggende vejrtrækningsøvelsen, så finder hele dit system ind i en tilstand af ro - din puls falder, din vejrtrækning bliver rolig og du bliver på den måde klar til at falde i søvn. Når du f.eks. sætter de "travle" tanker på stand-by ved at du flytter din opmærksomhed hen på noget andet, f.eks. din vejrtrækning, så kan du få hjernen til at tie stille og det kan være en hjælp til at få en bedre søvn.

 En anden - og meget vigtig - pointe med at dyrke mindfulness er, at du bliver bevidst om dine tanker, hvad er det for nogle tanker der går gennem hovedet på dig, når du f.eks. ikke kan sove. Er det bekymringer eller måske planlægning af næste dag? Når du får bevidstheden om hvilke tanker det er, når du ser det mønster, der afholder dig fra at sove, så er nemmere at give slip på de "travle" tanker i stedet for at blive grebet af dem. Måske kan du forestille dig, at du sidder i en biograf og kigger op på et lærred, hvor dine tanker kører forbi - sådan at du ikke bliver dine tanker, men blot observerer dem. 

Det er vigtigt for mig at pointere at mindfulness ikke er noget quick-fix. For at du kan få det optimale udbytte i forhold til din søvn, er det ikke nok at lave en mindfulness øvelse en gang i mellem, når du f.eks. ikke kan sove. Det kræver daglig rutine og en stor portion tålmodighed - jo mere du øver dig, jo nemmere bliver det at slippe de tanker, som ofte holder dig vågen.

Har du lyst til at stifte bekendtskab med minfulness? 
Prøv en body-scan øvelse her - og se mere om hvad jeg tilbyder!

Tak for du læste med - ha' en skøn dag!

Kærlig hilsen
​Lotte

Måske har du oplevet at du er blevet stresset eller frustreret over en situation som andre ikke har følt sig berørt af. Eller måske kan du holde hovedet koldt, mens andre løber rundt om sig selv....

Stress fylder meget hos mange i dag og det er meget forståeligt med den travle verden vi lever i. Men hvorfor er det at nogle oplever stress i visse situationer, mens andre ikke gør det?

Det fortæller jeg om i denne video og om hvordan mindfulness kan være en hjælp, hvis du er ramt af stress. 

God fornøjelse!

Når vi en gang i mellem bliver ramt af livet, f.eks. stress, skilsmisse eller andre livskriser, kan det være svært at finde balancen igen. Vi kan have rigtig svært ved at finde f.eks. styrken til at rejse os igen eller troen på at finde kærligheden igen, hvis vi har mistet den.

Når vi kommer i ubalance, mister vi kontakten til os selv og alle vores ressourcer. Vi har svært ved at få os udtrykt klart og kan også have svært ved at "høre", hvad andre siger, fordi vores opfattelse bliver farvet af vores ubalance. Vi kan fejlagtigt tro, at andre ikke vil os det godt og vores krop reagerer ved at stivne og lukke af.  Vores tanker kører måske derudaf, uden at der kommer noget konstruktivt ud af det - det er bare en masse støj, som forhindrer os i at mærke, hvad det egentlig er, vi har brug for at gøre i den situation, vi er i. 

Men et sted inde i os findes balancen, der hvor vi kan se klart, tænke klart og udtrykke os klart. Der, hvor vi føler os hjemme og gør ting, fordi det føles rigtigt for os og ikke fordi, andre forventer det af os. Der, hvor vi kan se verden og det den tilbyder os i et klart lys. 

Inde i os findes alle vores udviklingsressourcer, som f.eks. glæde, mod, frihed, tålmodighed, harmoni og livskraft, som vi bruger hele vejen gennem livet til at komme derhen i livet, hvor vi gerne vil være eller til at hjælpe os, når livet en gang i mellem kæntrer. 

Noget det første, mine kursister stifter bekendtskab med, et at mærke forskellen på at være i kontakt med sig selv og være ude af kontakt med sig selv - mærke hvad der sker i kroppen, i tankerne og med udtrykket. Det er forunderligt at opleve, hvor hurtigt denne bevidsthed kommer til kursisterne - også i det daglige - om, hvornår de er i balance og ubalance. At få denne bevidsthed er første skridt på vejen til at finde nye måder at handle på, når vi møder modstand eller falder tilbage i en gammel vane.

Åndedrættet er et godt "holdepunkt", når det handler om at finde tilbage til balancen - og det er ofte øvelser med udgangspunkt i åndedrættet, vi bruger til at "komme hjem" til os selv igen. Man kan sige at åndedrættet altid tager imod det, vi har brug for og giver slip på det, vi ikke har brug for mere. Uanset hvor meget i vildrede vi er, er åndedrættet der altid og det fungerer, så længe vi lever. 

Derudover arbejder vi med "vitaminindsprøjtninger" - en jævnlig kropslig kontakt til fornemmelsen af ord som f.eks. glæde, styrke, varme eller mod kan være en  håndsrækning til os selv og give os en fornemmelse af at vi indeholder meget mere, end vi måske lige tror. 

Find vejen hjem til dig selv - og til et liv i balance - med mindfulness - se hvad jeg tilbyder her!

I vores dagligdag slår vi ofte autopiloten til, når vi agerer og udtrykker os i den "hverdagsagtige" rytme. Det er en befrielse og afslappende for os ikke at skulle forholde os til alting hele tiden, men bare lade det køre på rygraden. 

Ind i mellem kan vi få brug for at forholde os påny til vores liv, hvis vi f.eks. oplever en krise eller er under stor belastning arbejdsmæssigt - eller vi bare har brug for at vores liv tager en ny retning. Her kan vi få brug for en rigtig levende pilot til at styre os i den retning, vi har brug for. 

Første skridt til at få slået autopiloten fra er at blive bevidst om vores gamle mønstre og vaner - f.eks. kan det være, at du eksploderer i vrede, fordi dine børn ikke har ryddet op på deres værelser. Du har egentlig lyst til at handle anderledes, men af en eller anden grund så ender du ofte med at handle på samme måde -nemlig at overreagere og måske få sagt nogle ting du ikke mener.

At blive bevidst om, at det er sådan, du handler og at du gerne vil noget andet, er første lille skridt hen i mod at få dannet nye vaner og handlemønstre. Små skridt er vejen frem og når du modigt har kastet dig ud i at prøve en ny måde at agere på og fået en positiv oplevelse ud af det, så er vejen banet for nye handlemåder.

Vi har brug for den rigtige levende pilot til at mærke, hvad vi inderst inde har brug - hvad vores dybe behov og følelser er.  Det kræver vilje og mod at slå autopiloten fra - og så kræver det, at vi giver os selv tid og ro til at mærke efter, hvad vi egentlig har brug for.

Næste gang du handler vanemæssigt, f.eks. skælder på dine børn for at de igen ikke har ryddet op på værelset, så tag en dyb indånding, træd et skridt tilbage og mærk hvad der sker i kroppen på dig og i dine tanker  - hvad er det egentlig, du har brug for at sige til dine børn og hvordan vil du gerne sige det til dem? Brug et øjeblik på at betragte situationen udefra og tilpas din reaktion derefter. Det kræver lidt øvelse, men den lille nødvendige pause kan give dig ro til at mærke efter.

Vil du gerne have nye vaner og mere hensigtsmæssige mønstre, som kan lede dig hen til et liv med glæde og nærvær - så se mere om hvad jeg tilbyder!

Kærlig hilsen
Lotte

Denne gang skal det handle om stole.....

Og hvorfor nu det? Fordi nogle gange tror vi, at det er de ting, vi har omkring os, der bestemmer om vi er noget værd. 

Jeg kom i tanke om en sjov historie (det er det i hvert fald nu, hvor jeg kigger tilbage) da jeg startede op som selvstændig. Det var en spændende proces - ikke mindst med at indrette mit terapi/kursus lokale. Undervejs skulle jeg også vælge hvilke stole, jeg ville have - det gav anledning til virkelig mange tanker, for jeg skulle jo vælge de rigtige!
Skulle det være kurvestole eller mere praktiske stole, som kunne stables? Skulle de være hvide eller blå eller i træ eller......

Jeg blev mere og mere urolig for lige pludselig var det som om at min succes som selvstændig afhang af hvilke stole, jeg valgte! Det var valget af stole, der afgjorde om jeg var noget værd som terapeut og mindfulness instruktør.

Tankerne kørte rundt i hovedet på mig og jo flere velemente råd jeg fik, jo værre blev det! 

Jeg var i den grad styret af mine tanker (og mit sind) og de slørede min evne til at se klart og gjorde mig anspændt, usikker og ved siden af mig selv. Og når vi er i den tilstand kan det være rigtig svært at tænke klart....

Eckhardt Tolle skriver omkring travle tanker: Identifikation med sindet skaber et uigennemsigtigt slør af begreber, etiketter, billeder, ord, domme og definitioner, der blokerer for ethvert sandt forhold. Dette slør kommer mellem dig og dit selv, mellem dig og dine medmennesker, mellem dig og naturen og mellem dig og Gud. (fra Nuets Kraft)

Da jeg fik sat tankerne på stand-by ved hjælp af meditation/mindfulness, kunne jeg se at det overhovedet ingen betydning havde hvilke stole, jeg valgte.
Det har betydning, hvem jeg er og at jeg har mit hjerte og nærvær med i det, jeg gør. 

Det er ikke det, du har omkring dig, der siger noget om, hvem du er som menneske og hvad du er god til. Når du slipper tanker og forestillinger om hvad det perfekte er, kan du se dig selv klart og det giver en indre ro og hvilen i sig selv - ja fordi du er god nok, som den du er!
 
Med mindfulness får du redskaber til at sætte tankerne på stand-by, og finde ro til at se både dig - og hvad du kan - i et klart lys.

Få redskaber til at se både dig selv, dine kompetencer og din omverden, som det er! Se hvad jeg tilbyder her....

PS - jeg valgte de blå stole, som jeg oprindelig havde bestemt mig for :-)