Når vi en gang i mellem bliver ramt af livet, f.eks. stress, skilsmisse eller andre livskriser, kan det være svært at finde balancen igen. Vi kan have rigtig svært ved at finde f.eks. styrken til at rejse os igen eller troen på at finde kærligheden igen, hvis vi har mistet den.

Når vi kommer i ubalance, mister vi kontakten til os selv og alle vores ressourcer. Vi har svært ved at få os udtrykt klart og kan også have svært ved at "høre", hvad andre siger, fordi vores opfattelse bliver farvet af vores ubalance. Vi kan fejlagtigt tro, at andre ikke vil os det godt og vores krop reagerer ved at stivne og lukke af.  Vores tanker kører måske derudaf, uden at der kommer noget konstruktivt ud af det - det er bare en masse støj, som forhindrer os i at mærke, hvad det egentlig er, vi har brug for at gøre i den situation, vi er i. 

Men et sted inde i os findes balancen, der hvor vi kan se klart, tænke klart og udtrykke os klart. Der, hvor vi føler os hjemme og gør ting, fordi det føles rigtigt for os og ikke fordi, andre forventer det af os. Der, hvor vi kan se verden og det den tilbyder os i et klart lys. 

Inde i os findes alle vores udviklingsressourcer, som f.eks. glæde, mod, frihed, tålmodighed, harmoni og livskraft, som vi bruger hele vejen gennem livet til at komme derhen i livet, hvor vi gerne vil være eller til at hjælpe os, når livet en gang i mellem kæntrer. 

Noget det første, mine kursister stifter bekendtskab med, et at mærke forskellen på at være i kontakt med sig selv og være ude af kontakt med sig selv - mærke hvad der sker i kroppen, i tankerne og med udtrykket. Det er forunderligt at opleve, hvor hurtigt denne bevidsthed kommer til kursisterne - også i det daglige - om, hvornår de er i balance og ubalance. At få denne bevidsthed er første skridt på vejen til at finde nye måder at handle på, når vi møder modstand eller falder tilbage i en gammel vane.

Åndedrættet er et godt "holdepunkt", når det handler om at finde tilbage til balancen - og det er ofte øvelser med udgangspunkt i åndedrættet, vi bruger til at "komme hjem" til os selv igen. Man kan sige at åndedrættet altid tager imod det, vi har brug for og giver slip på det, vi ikke har brug for mere. Uanset hvor meget i vildrede vi er, er åndedrættet der altid og det fungerer, så længe vi lever. 

Derudover arbejder vi med "vitaminindsprøjtninger" - en jævnlig kropslig kontakt til fornemmelsen af ord som f.eks. glæde, styrke, varme eller mod kan være en  håndsrækning til os selv og give os en fornemmelse af at vi indeholder meget mere, end vi måske lige tror. 

Find vejen hjem til dig selv - og til et liv i balance - med mindfulness - se hvad jeg tilbyder her!

I vores dagligdag slår vi ofte autopiloten til, når vi agerer og udtrykker os i den "hverdagsagtige" rytme. Det er en befrielse og afslappende for os ikke at skulle forholde os til alting hele tiden, men bare lade det køre på rygraden. 

Ind i mellem kan vi få brug for at forholde os påny til vores liv, hvis vi f.eks. oplever en krise eller er under stor belastning arbejdsmæssigt - eller vi bare har brug for at vores liv tager en ny retning. Her kan vi få brug for en rigtig levende pilot til at styre os i den retning, vi har brug for. 

Første skridt til at få slået autopiloten fra er at blive bevidst om vores gamle mønstre og vaner - f.eks. kan det være, at du eksploderer i vrede, fordi dine børn ikke har ryddet op på deres værelser. Du har egentlig lyst til at handle anderledes, men af en eller anden grund så ender du ofte med at handle på samme måde -nemlig at overreagere og måske få sagt nogle ting du ikke mener.

At blive bevidst om, at det er sådan, du handler og at du gerne vil noget andet, er første lille skridt hen i mod at få dannet nye vaner og handlemønstre. Små skridt er vejen frem og når du modigt har kastet dig ud i at prøve en ny måde at agere på og fået en positiv oplevelse ud af det, så er vejen banet for nye handlemåder.

Vi har brug for den rigtige levende pilot til at mærke, hvad vi inderst inde har brug - hvad vores dybe behov og følelser er.  Det kræver vilje og mod at slå autopiloten fra - og så kræver det, at vi giver os selv tid og ro til at mærke efter, hvad vi egentlig har brug for.

Næste gang du handler vanemæssigt, f.eks. skælder på dine børn for at de igen ikke har ryddet op på værelset, så tag en dyb indånding, træd et skridt tilbage og mærk hvad der sker i kroppen på dig og i dine tanker  - hvad er det egentlig, du har brug for at sige til dine børn og hvordan vil du gerne sige det til dem? Brug et øjeblik på at betragte situationen udefra og tilpas din reaktion derefter. Det kræver lidt øvelse, men den lille nødvendige pause kan give dig ro til at mærke efter.

Vil du gerne have nye vaner og mere hensigtsmæssige mønstre, som kan lede dig hen til et liv med glæde og nærvær - så se mere om hvad jeg tilbyder!

Kærlig hilsen
Lotte

Denne gang skal det handle om stole.....

Og hvorfor nu det? Fordi nogle gange tror vi, at det er de ting, vi har omkring os, der bestemmer om vi er noget værd. 

Jeg kom i tanke om en sjov historie (det er det i hvert fald nu, hvor jeg kigger tilbage) da jeg startede op som selvstændig. Det var en spændende proces - ikke mindst med at indrette mit terapi/kursus lokale. Undervejs skulle jeg også vælge hvilke stole, jeg ville have - det gav anledning til virkelig mange tanker, for jeg skulle jo vælge de rigtige!
Skulle det være kurvestole eller mere praktiske stole, som kunne stables? Skulle de være hvide eller blå eller i træ eller......

Jeg blev mere og mere urolig for lige pludselig var det som om at min succes som selvstændig afhang af hvilke stole, jeg valgte! Det var valget af stole, der afgjorde om jeg var noget værd som terapeut og mindfulness instruktør.

Tankerne kørte rundt i hovedet på mig og jo flere velemente råd jeg fik, jo værre blev det! 

Jeg var i den grad styret af mine tanker (og mit sind) og de slørede min evne til at se klart og gjorde mig anspændt, usikker og ved siden af mig selv. Og når vi er i den tilstand kan det være rigtig svært at tænke klart....

Eckhardt Tolle skriver omkring travle tanker: Identifikation med sindet skaber et uigennemsigtigt slør af begreber, etiketter, billeder, ord, domme og definitioner, der blokerer for ethvert sandt forhold. Dette slør kommer mellem dig og dit selv, mellem dig og dine medmennesker, mellem dig og naturen og mellem dig og Gud. (fra Nuets Kraft)

Da jeg fik sat tankerne på stand-by ved hjælp af meditation/mindfulness, kunne jeg se at det overhovedet ingen betydning havde hvilke stole, jeg valgte.
Det har betydning, hvem jeg er og at jeg har mit hjerte og nærvær med i det, jeg gør. 

Det er ikke det, du har omkring dig, der siger noget om, hvem du er som menneske og hvad du er god til. Når du slipper tanker og forestillinger om hvad det perfekte er, kan du se dig selv klart og det giver en indre ro og hvilen i sig selv - ja fordi du er god nok, som den du er!
 
Med mindfulness får du redskaber til at sætte tankerne på stand-by, og finde ro til at se både dig - og hvad du kan - i et klart lys.

Kom med på mit 7 ugers forløb med mindfulness - start i september - og få redskaber til at se både dig selv, dine kompetencer og din omverden, som det er!

PS - jeg valgte de blå stole, som jeg oprindelig havde bestemt mig for :-)

Du kender måske fornemmelsen af problembjerget, som bare er for uoverskueligt og du ikke føler du har kræfter til at bestige - du kan være ramt af stress, angst, skilsmisse, arbejdsløshed eller noget helt tredje, som har ramt dig og din tro på dig selv.  Den lille person (til venstre i billedet), står og kigger op på problembjerget, som måske virker så skræmmende og truende, at vedkommende måske er bange for at blive blæst bagover. 

Jeg arbejder - både i terapien og på mine forløb med mindfulness - ud fra den grundantagelse at alle mennesker indeholder en kerne, hvor vores udviklingsressourcer findes. Når vi har kontakt til denne kerne, er vi i balance med os selv, vi kan se og udtrykke os klart og gør de ting, der skal gøres, fordi det føles rigtigt for os og ikke fordi andre forventer det. Vores kerne er kilde til udvikling hele livet igennem. Kontakt til kernen og de indre ressourcer kan f.eks. opnås gennem forskellige øvelser fra mindfulness. 

Når vi har adgang til de kvaliteter og ressourcer, vi finder i kernen - glæde, empati, livskraft, ro, harmoni, medfølelse, selvværd - kan vi få opbygget et ressourcebjerg (til højre i billedet). Her står den lille person på toppen af sit solide ressourcebjerg og er kommet i øjenhøjde med problemerne, og det hele føles mere overskueligt og til at gå til. Vi kan møde vores udfordringer med f.eks. styrke og mod i stedet for opgivelse og modløshed.

Jeg selv har været igennem en del udfordringer de sidste 5 år - lige fra skilsmisse, arbejdsløshed, til de udfordringer jeg mødte i forbindelse med at starte op som selvstændig. Her har det i høj grad været en stor hjælp og nødvendigt for mig, at opretholde en god kontakt til min kerne. Min kerne rummer bl.a. kreativitet, gå-på-mod og styrke, som alle er nogle kvaliteter, som jeg - og alle andre selvstændige - har brug for som en del af ressourcebjerget. 

Måske indeholder dit ressourcebjerg medfølelse og ro til alle tankerne om, hvad du skal nå - måske er det kontakten til kærlighed og glæde, som du har brug for lige i øjeblikket? Eller måske noget helt tredje.....

Hvis du er klar til at bytte de negative og opgivende tanker ud med positive og styrkende tanker, så tilmeld dig mit 7 ugers mindfulness forløb - og få kontakt til DIN indre kerne og dine ressourcer - 

Kærligst 
Lotte

For et stykke tid siden havde jeg besøg af en kursist til en individuel samtale - vi talte lidt om at sætte sig mål for livet med hensyn til vægttab, motion, karriere osv. Hun kom med et udtryk, som jeg egentlig synes, var meget rammende - "jeg er ikke en mål-pige!". 

Vi kender nok alle fornemmelsen af at leve livet efter, hvad andre gør - og der kan være rigtig meget at leve op til! Jeg har selv i min omgangskreds nogle, der går rigtig meget op i træning, og når vi er sammen, er det meget det snakken går om. På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg også burde begynde at træne i fitnesscentret eller melde mig til et løb eller gøre noget helt tredje, for det var jo det rigtige at gøre - både ifølge mine bekendtskaber og ifølge meget af det vi hører og oplever i samfundet i dag. Vi skal være i form og vi skal sætte os nogle mål! 

Når vi lever vores liv efter, hvad andre gør, tænker eller siger, så kan vi ende med at leve et liv, vi ikke er tilfredse med. Vi kan ende i et job som vi står op til hver morgen med en træls fornemmelse i maven. Vi kan ende med at være kritiske overfor os selv,  fordi vi lever et andet liv, end det man burde. Vi kan ende med at føle os helt forkerte!! - Der er en anden vej...... 

Når du mærker efter med dit hjerte (eller din mave, din intuition - kært barn har mange navne), så mærker du efter, hvad du har lyst til, og hvad der gør dig glad - og du skaber det liv, som du bliver glad for, i stedet for det liv som du tror du skal leve, fordi andre gør det. Jeg fandt ud af, at det giver mening for mig og gør mig glad at gå eller løbe en tur i skoven med min hund samt en mere blid motionsform som yoga eller pilates - det er den motionsform,  som gør mig tilfreds.

Ved at give dig selv tid og ro til at mærke efter, hvad der gør dig glad, bliver det nemmere for dig at skabe dig et liv, som du er tilfreds med. Mindfulness handler netop om at give sig selv små pauser i hverdagen og øve sig i at kigge indad. Med mindfulness får du kontakten til dig selv og du kan slippe tankerne om "burde, skulle og kunne". Du bliver bevidst om at der er et valg - nemlig dit valg og det du har lyst til. 

Du kan godt blive en "mål-pige" - og sætte dine mål med hjertet og få mere glæde i livet! 

Vil du have et liv med glæde og overskud? Giv dig selv muligheden for at mærke efter og finde roen med f.eks. mit weekend retreat - læs mere og tilmeld dig her!

Måske kender du fornemmelse af at vente på lykken, som du er sikker på findes et sted derude i fremtiden? Du venter på den næste ferie, et bedre arbejde, et bedre parforhold, at tjene flere penge osv. Du kan bruge et helt liv på at vente....

Jeg har selv været i venteposition en stor del af mit liv - jeg var sikker på, at hvis jeg (eller vi) boede dér, eller jeg havde dét job eller de venner, så ville mit liv blive perfekt! Men der manglede altid noget, når det så kom til stykket.....

Derfor gør det også ekstra stort indtryk på mig, når jeg (gen)læser Nuets Kraft af Eckhart Tolle - en af mine yndlingsbøger. Han skriver netop om at være i øjeblikket - ikke i fremtiden og ikke i fortiden. 

"At vente er en sindstilstand. Grundlæggende betyder den, at du ønsker fremtiden, ikke det nuværende. Du ønsker ikke det, du har, og du ønsker det, du ikke har. ...... Dette reducerer kraftigt din livskvalitet ved at få dig til at miste kontakten med det nuværende" (fra Nuets Kraft)

At have så travlt med at komme hen til fremtiden giver en uro og en følelse af stress - det tænker jeg de fleste af os kender til. En higen efter at komme hen til målet. 
Måske tænker vi - Hvordan er jeg nu lige havnet der (igen igen) - hvordan er jeg endt med udelukkende at tænke på det, der skal ske ude i fremtiden? Og hvordan kommer jeg væk fra denne tankestrøm?....
For mig (og for mange andre) er kontakten til kroppen et godt redskab til at komme tilstede i nuet, det kan være en mindfulness øvelse eller en simpel gåtur i skoven, hvor jeg f.eks. har fokus på mine fødder. Det giver mig ro og overblik og alt det tankemylder, jeg havde om hvad jeg skulle nå, falder til ro.

At være til stede i øjeblikket giver dig mulighed for at opleve og nyde de "små hverdagsglæder" - at se solen skinne efter en lang periode med gråvejr, at fornemme naturen, at tage imod et kærligt kram fra dine børn, mand eller ven. Stop op, træk vejret og udfør det, du er i gang med med fuld opmærksomhed - uanset om du står i opvasken, går en tur eller taler med én. 

Vil du gerne have flere redskaber til at være nærværende og tilstede i øjeblikket - så er mit 7 ugers forløb en oplagt mulighed - se mere og tilmeld dig her! 

Kom til stede i nuet med en mindfulness øvelse - du finder den lige her

December og juletiden er en tid, hvor vi sender hilsner afsted til nær og fjern og en tid, hvor vi reflekterer over det år, der er gået. Min kusine, som bor på Sjælland og er i samme "branche" som jeg selv, og jeg havde i forbindelse med julen en korrespondance  med reflektioner over, hvad 2018 har bragt os, og hvad vi tænker 2019 skal indeholde......

Søndag d. 23. december
Kære Lotte,
Jeg sidder og kigger på dine smukke instagram billeder af dit hjem og din have. Jeg tænker på hvor mange gode minder jeg har derfra. Fra dengang vi legede som helt små, mens vores fædre røg store cigarer i dagligstuen, da vi legede skjul på gården med alle vores fætre og kusiner, og dengang vi blev lidt større og jeg – københavneren – skulle slå din storebror i ølkort – og endte i en taxa hjem til gården før tid
Mens jeg mindes alt fra konfirmationer til begravelser i vores familie, tænker jeg at 2018 har stået i relationernes tegn for mig. Relationer er noget af det vigtigste vi har for det er vores kontakt til omverdenen og den er vi mennesker meget afhængige af. I 2018 har jeg reflekteret meget over mine relationer til andre mennesker. Hvilke er nærende og hvilke er drænende? Hvornår skal jeg give ud og hvornår skal jeg sige fra? Hvornår skal jeg sørge over en forlist relation og hvornår skal jeg kæmpe for den? Det har været en intens rejse med glæde og tristhed – præcis som livet er i sin essens. Men allermest har jeg tænkt over min relation til mig selv: Hvor godt kan jeg egentlig lide mig selv når det kommer til stykket? Jeg læste et sted at undersøgelser viser at ens positive selvbillede er størst når man er omkring de 60 – så jeg har 12 år endnu før jeg topper Spøg til side, har jeg arbejdet på at blive sødere mod mig selv, mere omsorgsfuld og tilgivende, og mere accepterende af hvem jeg er som menneske med de fejl og kvaliteter jeg besidder. Det har været det bedste ved 2018, skriver jeg, mens jeg omfavner egoist-skyggen som råber at man da ikke må sidde her og fremhæve sig selv.
Hvad vil du, kære kusine, fremhæve ved dig selv i 2018?
Knus
 
Søndag d. 23. december
Kære Nicoline
Tak for din besked - og tak for at få mange fine billeder frem på min nethinde fra barndommen her på Slettegaard. Relationer har også fyldt meget i mit liv i 2018. Jeg har, ligesom du, også gjort mig mange tanker om, hvilke relationer der fylder mig op og hvilke der dræner mig - og hvorfor jeg holder fast i nogle af dem, som jeg egentlig burde give slip på?
Jeg ser ikke "Vild med dans", men da jeg tilfældigvis stødte på et citat derfra, blev jeg fanget: "Jeg har spildt så meget af mit liv med at tvivle på mig selv. Jeg har tvivlet så meget på mig selv, at jeg ikke kunne op af sengen. Jeg kunne ikke komme op fra gulvet. Så var det, at jeg lærte den her meget værdifulde lektie, at den eneste person, der egentlig kan definere dit værd, det er dig selv"
- Molly Egelind efter finalen i "Vild med Dans"

Det satte mange tanker i gang hos mig - omkring relationer og ikke mindst relationen til mig selv, som du også så fint skriver er noget af det vigtigste. Jeg har, her i mit første år som selvstændig, haft meget svært ved at tro på mig selv - tvivlen har fyldt meget og den ros, jeg har fået, har været svær at tage ind. Da jeg læste Molly Egelinds udtalelse kom jeg til at tænke på hvor meget tvivl fylder i min relation til mig selv – og til andre også. Måske skal 2019 være året hvor jeg bliver min egen ven, som giver støtte, opmuntring, kærlighed og masser af opbakning?!
 
Søndag d. 23. december
Kære Lotte,
Uf hvor har du (og Molly) ret! Hvis jeg tvivler på mig selv og mit eget værd, hvorfor skulle andre så stole på mig?
Som dig, synes jeg også det er svært at tro på mig selv og at jeg kan få succes med mit arbejde, på trods af utrolig megen anerkendelse fra mange sider.
På den anden side kan jeg jo mærke at det flyder let når jeg skriver på mine tekster til arbejde. Det behøver ikke altid være en kamp har jeg fundet ud af i 2018 – og det skal jeg bringe med ind i 2019. Når jeg stoler på mig selv og mine drømme, føler jeg mig gladere. Gladere for mig selv og gladere for livet. Det betyder ikke at det hele bare flasker sig på en gang, men det betyder at jeg oplever et flow som jeg skal huske på når jeg møder modstand og modgang.
Det vil jeg gerne øve mig i – i 2019 skal jeg huske på mine drømme og mål og stå fast på dem - selv i lidt høje bølger og stærk Vesterhavsvind
Jeg har dog godt nok brug for flere venner end bare mig selv til at holde fanen højt Dem skal jeg huske at bruge for jeg ved de er der lige omkring mig til at hjælpe, lytte og støtte - jeg skal bare huske at spørge i stedet for at klare det hele selv.
Har du også en ekstern backing group?
 
Mandag d. 24. december
Kære Nicoline
Du rammer så rigtig, når du skriver at når vi er "hjemme hos os selv" - når vi tør stole på at det, vi mærker, er det rigtige og vi tør handle derefter, så er vi i flow, så føles det svære måske ikke så svært mere, men som en del af livet - en læring i livet og for mit vedkommende en læring som nyudssprungen selvstændig
Og nej du har ret vi kan ikke klare opgaven alene (hvor meget vi end gerne vil det) - som jeg sagde til min mand i min bryllupstale, så er det netop hans tro på mig, der hjælper mig med at tro på mig selv. Når jeg tør række ud efter hjælp og være sårbar, så er det faktisk en styrke, for det er det, sårbarheden, der binder os mennesker sammen - hvad tænker du om det?
Kærligst Lotte
 
 Mandag d. 24. december
Kære Lotte, jeg holder meget af Brené Brown og hendes skriverier om sårbarhed. Hun siger blandt andet: ”Mange tror sårbarhed er en svaghed, men i virkeligheden er sårbarhed at være modig – tør vi stille os frem forrest og blive set for dem vi er?”

Jeg lægger jo hårdt fra land allerede i februar med at afholde et online forløb for der stiller jeg mig jo helt frem og risikerer at mine fejl ses af hele verden (næsten). Tænk hvis ingen melder sig, tænk hvis jeg siger en masse ubrugeligt, tænk hvis …
Men jeg må gøre forsøget for det er dét jeg har lyst til.
Når vi tør være sårbare, når vi tør bede om hjælp og støtte – og når vi tør være præcis dem vi er, så er det vildt at leve og der hvor det rykker allermest. På godt og ondt, men sådan er livet: Hvis du vil have højdepunkterne, må du også håndtere lavpunkterne. Jeg ved jeg får begge dele i 2019, men det nye for mig vil være at bemærke selve rejsen mere og hele tiden reflektere over om jeg er på rette kurs.
Jeg er rigtig glad for at dele tankerne om min rejse med dig og jeg tror faktisk at der er mange der vil nikke genkendende til det vi tænker og deler.
Jeg ønsker dig og din fine familie et bragende skønt 2019.
Knus
 
Tirsdag d. 25. december
Kære Nicoline
Ja Brené Brown har en rigtig god pointe, når hun skriver om skam og sårbarhed. At skammen mister sin magt, når vi tør stå frem som dem vi er og lægge kortene på bordet - ligesom du gør med dine tanker om dit online forløb. Tanker som jeg kender rigtig godt, tvivlen og katastrofetankerne om "jeg nu er god nok".....
At møde én, som har de samme tanker eller er i samme båd som os selv, er helende for os - skammen over at være forkert og ikke god nok mindskes på forunderlig vis.
 Jeg er taknemmelig over at dele mine tanker med dig og du har åbnet din verden for mig - det er for mig givende og helende at møde et menneske, som tør stå frem også med det der er svært også. Det giver mig mod til at stå frem med hele mig også - så tusind TAK for dig!
Håber du og dine også får et fantastisk skønt og skørt 2019!
De kærligste tanker og knus

Hvad skal dit 2019 bringe dig? Vil du gerne have mere glæde, overskud, tid og plads til dig selv?

Få inspiration til at få mere ud af livet på Makeroom - min kusines hjemmeside!
Eller se hvad jeg tilbyder lige her!

Jeg lavede forleden et opslag på Facebook med Sindsrobønnen - og efterfølgende fik jeg i en kommentar fra min kære kusine et andet citat (om ikke at acceptere de ting vi ikke kan ændre, men derimod ændre dem), som fik mig til at tænke over, hvad Sindsrobønnen egentlig betyder, og om hvor meget vi skal kæmpe for, at ændre de ting, vi ikke er tilfredse med.....

Sindsrobønnen:
Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre
Mod til at ændre de ting, jeg kan
Og visdom til at se forskellen

Vi lever i en verden, hvor vi skal være stærke - vi skal ikke give op, men derimod kæmpe! Der er en usagt regel om, at hvis vi bare vil det nok, så lykkes det - men gælder den regel altid?

Da min daværende mand for fem år siden besluttede sig for, at nu ville han ikke bo sammen med mig mere, kæmpede jeg alt hvad jeg kunne for at få ham tilbage. Jeg brugte al min energi på noget, der var ugenkaldeligt forbi og som jeg ikke kunne gøre noget ved. Jeg kunne og ville ikke se, at her var noget jeg ikke kunne ændre - for det var en anden persons beslutning. Ved hjælp af mindfulness og meditation lærte jeg at acceptere mit tab og give plads til den sorg, der fulgte med - det var en lang proces, men til sidst kunne jeg give slip og vende mig mod en ny fremtid. 
 
Da jeg mistede mit job på Svinkløv Badehotel, stod jeg også i en situation, der ikke var til at ændre - der var ikke noget hotel mere! Det kunne jeg ikke ændre på - derimod kunne jeg ændre på min indstilling til situationen - fra en "åh nej, hvad skal jeg nu gøre" til en "sikke mange døre og muligheder der er åbne for mig nu". Jeg fik en oplagt mulighed for at virkeliggøre en drøm, som jeg altid har haft, om at blive selvstændig og det var her jeg lagde min energi.

Når du kan se klart, kan du skelne mellem de ting, du kan og vil ændre på - og de ting du ikke kan ændre. Du kan finde modet til at sige fra overfor chefen eller kollegaen, hvis de har behandlet dig dårligt. Du kan finde modet til at stå frem på dine børns vegne, hvis de bliver behandlet uretfærdigt.  Og du kan finde styrken til at give slip på det, som er forbi og acceptere et tab og måske et savn og sorg, der følger med.
Det gælder uanset hvor stor eller lille en situation du står i - har du lavet en bule i din bil, har du mistet dit job, er blevet ramt af sygdom eller noget helt tredje. At finde ro til at mærke efter om dette er noget, der kræver handling eller accept er visdom. Du kan bruge din energi og dine kræfter på det, du kan ændre.

Og hvordan kan jeg se forskellen, tænker du måske?
Mindfulness er et godt redskab til f.eks. at få ro på tankerne og hjælpe dig med at se tingene i et mere klart lys. Du kan blive fanget af  tankemylder - især i pressede situationer - og her kan det være en stor hjælp at flytte fokus på f.eks. vejrtrækning og på den måde få ro i hovedet. Og måske finde roen til at acceptere, at det er sådan det er......

Vil du gerne have redskaber til ro i dit liv? Og opøve evnen til at acceptere det, du ikke kan ændre? Se mere om hvad jeg tilbyder her!

Skal - og kan man overhovedet - være taknemmelig for en skilsmisse? Eller for når man mister sit job? Umiddelbart vil de fleste nok svare nej! 
Da jeg for 5 år siden var i en af mine store livskriser, nemlig en krise i mit ægteskab som endte med skilsmisse, var det ikke taknemmelighed, der først faldt mig ind. Jeg var frustreret, skamfuld, modløs - jeg havde ikke et særligt optimistisk syn på tilværelsen for at sige det mildt. De negative tanker fyldte rigtig meget i mit hoved og i mit liv. Med hjælp fra samtaleterapi og mindfulness fik jeg heldigvis øjnene op for mange af de gode ting, der OGSÅ var i mit liv på daværende tidspunkt.
Jeg gik mange lange ture i den periode og dér begyndte jeg så småt at se alt det smukke i naturen og kunne glæde mig over at jeg faktisk havde muligheden for hver dag at bevæge mig ud i naturen. Jeg kunne glæde mig over at jeg har to dejlige drenge, som jeg var, og stadig er, rigtig stolt over. Jeg fik øjnene op for glæden over at have gode venner og en støttende familie, som bekymrede sig om mig og som var der for mig, da jeg havde det svært. 

Kriserne giver os muligheden for få øjnene op for at være taknemmelig for det, som vi måske i hverdagen tager for givet. De giver os mulighed for at lære at sætte pris på det vi har: vores børn, familie, venner, omgivelser, arbejde osv. 

I dag er jeg taknemmelig for den læring min skilsmisse har givet mig: den har lært mig både at give og tage imod kærlighed på en måde, som jeg ikke var i stand til tidligere. Den har været starten på en rejse med mig selv - sammen med Psykologhuset Specular - hvor jeg har lært mig selv endnu bedre at kende og har fundet kvaliteter og ressourcer, som jeg havde glemt, jeg havde. Den har lært mig at leve i nuet og være taknemmelig for det, jeg har - ikke det jeg er på vej hen i mod, men der hvor jeg er lige nu!

Vi har så tit travlt
med at glæde os til 
at vi glemmer
at glæde os over

- Piet Hein

​Hvordan reagerer du, når du f.eks. sidder i kø i bilen på vej til arbejde? Bliver du frustreret, irriteret? Vi har ofte travlt med at komme fra A til B og de små øjeblikke med ventetid bliver frustrationer for os. Måske kan du i stedet nyde, at du har tid for dig selv? Vær taknemmelig for at du kan bruge tiden på at høre noget musik, som du kan lide eller et godt program i radioen? 

Vil du have redskaber til at leve i nuet og være taknemmelig for det, du har i dit liv? Så se hvad jeg tilbyder!

Kærlig hilsen
​Lotte