Kvindhøj Terapi & Mindfulness
  • Balance i livet - 1:1 forløb
  • Mindfulness - Retreats
    • Retreat kalender 2023
    • Weekendretreat - Ro og balance i livet
    • Weekendretreat - Fra Selvkritik til Selvaccept
    • Stille weekendretreat
    • Indre ro - Vandring & Mindfulness retreat
    • Nytårsretreat
    • Sammensæt dit eget retreat
  • Ro i hverdagen - Online forløb
  • Virksomheder
  • Om Kvindhøj
  • Blog
  • Anbefalinger

Lidt om livet....

Hvem lytter du til - din indre ven eller din indre kritiker?

8/10/2018

 
Billede
"Jeg burde også være bedre til at....."
"Det er for dårligt at jeg ikke kan det, når nu hun kan....." 
"Hvorfor kan jeg aldrig finde ud af at......." 

Kender du til ovenstående tanker? - det gør de fleste af os. Den indre kritiker er svær at stille tilfreds - han kan næsten altid finde noget at kritisere. Vores indre kritiker er den konstante strøm af negative og dømmende tanker, som kører oppe i vores hoved og påvirker vores gøren og laden. Når de negative tanker fylder for meget, kan vi få fornemmelsen af ikke at kunne gøre noget rigtigt og der er kun  selvfordømmelse tilbage og vi kan have rigtig svært ved at se de positive ting i livet. 

Jeg har selv stiftet bekendtskab med en stor indre kritiker både under min skilsmisse og i mit virke som selvstændig. Under min skilsmisse var mit hoved fyldt med negative tanker om alt det, jeg havde gjort galt; jeg havde skældt for meget ud, jeg havde ikke vist nok kærlighed, jeg havde haft for travlt, ikke nok sex osv. - og jo mere jeg troede på disse tanker, jo mere ked af det blev jeg og jo mere skyldfølelse fik jeg. Det var en ond spiral! Jo mere magt den indre kritiker fik, jo længere væk kom jeg fra mig selv. 

Heldigvis var der hjælp at finde til at komme væk fra de negative tanker, som den indre kritiker sætter i gang......

Første skridt på vejen til at få den indre kritiker til at fylde mindre er at blive bevidst om, at han eksisterer! Og at han kun er tanker. For mig var det en kæmpe hjælp at bruge forskellige mindfulness øvelser til at flytte fokus væk fra disse negative tanker og mærke ro. At mærke sin krop, sin vejrtrækning, sine fødder er gode afledningsmanøvrer fra den indre kritikers dømmende tanker. 

Andet skridt er at få kontakt til en venlig, forstående og rummelig side i sig selv - sin indre ven. Den indre ven er modgiften til den indre kritiker og kan hjælpe os med at se på os selv med medfølelse og venlighed i stedet for fordømmelse. Vores indre ven møder os med støtte og opmuntring frem for bebrejdelser.
Det kan sagtens være, vi skal have ændret på nogle ting ved os selv eller har opført os uheldigt i nogle situationer, men det er måden vi håndterer det på og tænker om os selv, der kan være meget negativ og skabe negative tanker om os selv. Her har den indre ven en mildere og mere hjælpsom tilgang til os og vores adfærd. 
​
Vi har alle den venlige og hjælpsomme side i os. Når vi har kontakt til den mere venlige side i os, bliver strømmen af negative tanker bremset og vi kan se os selv i et mere klart lys. 

En lille historie:
En gammel indianerhøvding lærer sit barnebarn om livet. “Inde i dig er der en kamp i gang,” siger han. “To ulve kæmper mod hinanden. Den ene repræsenterer vrede, misundelse, sorg, fortrydelse, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, had, hovmod, løgn, tvivl og egoisme. Den anden repræsenterer tro, håb, kærlighed, fred, ydmyghed, venlighed, empati, gavmildhed og sandhed.”
Barnebarnet sidder et øjeblik og tænker. “Hvilken ulv vinder?” siger han.
Høvdingen ser barnebarnet i øjnene. “Den du fodrer.”

Hvilken ulv fodrer du?

Find ind til din støttende og opmuntrende side af dig selv - og få stoppet de negative tanker - Find det tilbud der passer dig bedst og meld dig til her!

    Få inspiration
    ​til et liv i balance

    - med ro og overskud

    Arkiver

    Marts 2023
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Maj 2022
    Marts 2022
    Januar 2022
    December 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    August 2020
    Juni 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Januar 2020
    December 2019
    Oktober 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    Marts 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017

    RSS-feed


    Få en mindfulness øvelse!


Her bor jeg....

Anbefalinger...

"Fantastisk ophold - kan varmt anbefales. Super professionelt og mindfuldt helt ud i fingerspidserne - tak i taknemmelighed og ydmyghed"

Læs mere her......
​
Billede

Kontakt

Kvindhøj Terapi & Minfulness
Hjortdalvej 121
DK-9690 Fjerritslev
​ltf. 22468262
  • Balance i livet - 1:1 forløb
  • Mindfulness - Retreats
    • Retreat kalender 2023
    • Weekendretreat - Ro og balance i livet
    • Weekendretreat - Fra Selvkritik til Selvaccept
    • Stille weekendretreat
    • Indre ro - Vandring & Mindfulness retreat
    • Nytårsretreat
    • Sammensæt dit eget retreat
  • Ro i hverdagen - Online forløb
  • Virksomheder
  • Om Kvindhøj
  • Blog
  • Anbefalinger