Gitte Thomsen - retreat oktober 2021 Endnu en helt fantastisk weekend hos Lotte er vel overstået. Selv om det var min 4. weekend kommer jeg hver gang hjem med en større selvindsigt og en fornyet ro og gåpå mod til at lære mig selv bedre at kende. Weekenden har en god balance mellem øvelser og teori og Lottes mad smager pragtfuld. Kan varmt anbefale en weekend på Kvindhøj.
Måske kender du fornemmelsen af at have svært ved at overskue den strøm af nyheder, facebook opslag og så videre som vi bliver bombarderet med hver dag.
Larm kan være mange ting, det er ikke kun fysisk larm der støjer i vores liv, men også alt det vi til dagligt bliver udsat for af krav, forventinger og andre ting, der distraherer os fra at være i nuet.
Lad stilheden tage over og nyd to dage med højt til himlen, og ingen andre forstyrrende elementer end naturen lige udenfor. Jeg guider dig gennem hele weekenden i rolige og trygge omgivelser, hvor du kan have fokus på dig selv og finde roen.
Du får.....
4 sessioner med mindfulness øvelser, herunder 1 mindful vandretur i Svinkløv Klitplantage
1 overnatning i lejlighed med bad og toilet (her på stedet)
Fuld forplejning, primært vegetarisk og økologisk mad
The, kaffe, vand, frugt, snacks m.m. under hele opholdet
Lydfiler med guidede meditationer
Undervisningsmateriale til print
Pris: 1995,- kr. (tillæg for eneværelse 500,-) Tilmeld dig via linket under datoen - eller send mig en mail: kontakt@kvindhoj.dk
Alt det praktiske... Vi starter op lørdag kl. 10 og slutter søndag kl. 12.
Du skal blot medbringe praktisk og behageligt tøj til både ude og inde. En del af øvelserne foregår ude i naturen. Der er max 8 deltagere på retreatet. Der er fuld forplejning undervejs. Det er primært økologisk, vegetarisk mad.
Overnatning i ferielejligheder her på gården, enten i eget soverum eller hvor du deler med en anden deltager. Du deler badeværelse med de andre deltagere i lejligheden. Hvis du har specielle ønsker ang. overnatning, så er du meget velkommen til at kontakte mig og jeg vil gøre mit allerbedste for at imødekomme det.
Tilmelding er bindende og der er ikke mulighed for refusion, pladsen kan dog overgå til en anden person eller du kan flytte din tilmelding til et andet af mine retreats (gælder kun ved afmelding senest 30 dage inden). Bliver jeg nødt til at aflyse, får du naturligvis refunderet beløbet.
Flere mindfulness retreats....
Skræddersy dit eget retreat
Sammensæt dig eget ophold med i fredelige omgivelser - læs mere
Find din vej i livet
Find hjem til dig selv med mindfulness og find DIN vej - læs mere
Ro & nærvær i naturen
Tag en pause fra hverdagens travlhed og kom ned i tempo - læs mere