Vil du gerne have øget fokus på trivsel og arbejdsglæde hos dine medarbejdere, kan jeg tilbyde forskellige løsninger:
1:1 samtaler: hvor vi vha. terapeutiske samtaler hjælper din medarbejder med at finde ro og klarhed i både arbejds- og privatliv. Det kan være en medarbejder der er ramt af stress, livskrise, angst, depression mv. Samtalerne kan også være relevante for medarbejdere som ønsker hjælp til udvikling arbejdsmæssigt. Læs mere om samtaler her.
Forløb og workshops: hvor I får inspriation og redskaber til, hvordan I kan opnå større mental velvære og mindske de travle tanker i hverdagen og ikke mindst finde tid til de små pauser, som er essentielle for vores trivsel. Det kan f.eks. være en guidet tur ud i naturen, hvor vi laver forskellige øvelser undervejs krydret med lidt teori omkring mental sundhed eller et forløb over et par måneder, hvor I får værktøjer til at skabe ro og overskud i arbejdsdagen.
Retreats kan være med 1 eller flere overnatninger (max 10 personer), hvor I overnatter her på gården i lejligheder. Der vil være guidede sessioner med mindfulness/mental sundhed på programmet alt efter jeres ønsker og behov. Morgenmad er inkluderet og de resterende måltider kan tilkøbes. Priser mv. varierer alt efter ønsker til varighed og indhold.
Kontakt mig på tlf. 22468262 eller på mail for yderligere informationer.
Anbefaling fra samarbejde med Vestermarkskolen: På Vestermarkskolen har vi i skoleåret 2021/2022 haft ”personaletrivsel” som et af vores fokusområder i MED-udvalget. Vi har arbejdet med det fra forskellige vinkler og en af dem var gennem et forløb sammen med Lotte Kornum Aagaard, indehaver af Kvindhøj Terapi & Mindfulness. Vi havde fået kendskab til hende gennem sociale medier og fra et yogaophold på Slettestrand Feriecenter. En repræsentant fra udvalget og Lotte samarbejdede omkring skolens ønsker til forløbet, og hvad Lotte vurderede ville være en egnet model. Der var 16 deltagere og forløbet strakte sig over 3 undervisningsgange af 2 timers varighed med et par uger mellem hver med mulighed for egen fordybelse og videre arbejde med det lærte.
Lotte har en meget rolig udstråling, og hun skabte med det samme en stemning, der smittede af på deltagerne. Vi kom direkte fra job ind i skolens gymnastiksal fra forskellige opgaver og skulle lige lande og finde hinanden. Hun formåede at skabe rum for, at vi hurtigt fandt roen og derved kunne nå ”at få noget ud af” undervisningen. Hun vekslede mellem, at vi modtog og selv skulle arbejde. I sit arbejde brugte hun målrettet sin behagelige stemme og musik. Vi arbejdede med reflektionsopgaver både alene og i små grupper. Der var indlagt små pauser, hvor vi indtog lidt lækkert. Vi blev guidet i fordybelse og roligt ledt tilbage til virkeligheden. Flere af øvelserne var så små og ligetil, at det overraskede hvor stor en indvirkning, de havde. Vi havde i begyndelsen alle svært ved at være i og finde roen. Lotte tør tie stille og give tid – det er ikke alle, der kan den kunst. Ud over at vi snusede til konceptet Mindfullness, fik konkrete redskaber og lærte samt mærkede noget nyt om os selv, fik materialer til gennemlæsning og adgang til online øvelser til det videre hjemmearbejde, oplevede vi også et kollegialt fællesskab, der rakte ud over undervisningen. Vi giver hermed vores bedste anbefalinger til Lotte for denne oplevelse.
Anitta Hole, lærer på Vestermarkskolen og repræsentant for MED-udvalget