Savner du ro i hverdagen - til tankerne, til de uendelige to-do lister, til fornemmelsen af at skulle præstere mere? Her får du 10 tips til at komme i gang med mindfulness - måske er ferien en oplagt mulighed til at indføre nye vaner og være god ved dig selv?
1. Find et sted - du kan være mindful mange steder, men i starten kan det være en stor hjælp, at du finder og indretter ét sted i dit hjem, hvor du laver dine øvelser. Det kan være en hyggelig stol, et tæppe du kan lægge på din seng eller noget andet "genkendeligt", så dit sind og krop ved, at nu er det tid til at gøre noget godt for dig. 2. Sæt et bestemt tidspunkt af hver dag - prøv at finde et bestemt tidspunkt, gerne hver dag, hvor du laver en øvelse. For mange er morgenstunden et godt tidspunkt inden dagens praktiske gøremål skal ordnes. Giv besked til familien om, at du er optaget det næste kvarters tid, så du ikke bliver forstyrret. 3. Less is more - hav ikke forventninger om at du skal meditere en halv time hver dag fra start. Sæt dit mål til 5 minutter hver dag - det gør også rigtig meget for din mentale sundhed. 4. Fly-tilstand - lad ikke telefonen forstyrre dig undervejs. Læg den helt væk eller sæt den på fly-stilstand, så du har ro. 5. Sæt dig godt tilrette - find en god og afslappende position, siddende eller liggende. Hvis du er bange for at du falder i søvn undervejs, så hold dine øjne åbne. Mindfulness er balance mellem at være aktiv bevidst og give slip. 6. Find dit anker - flyt fokus hen på dit åndedræt, mærk hvor du fornemmer åndedrættet tydeligst - i næsen, brystkassen, maven. Forsøg at holde fokus der... og husk at... 7. Tanker kommer og går - formålet med mindfulness er ikke at blive tanketom, men at blive bevidst om tankerne og øve dig i ikke at "gå med" tankerne, men bare observere, at de kommer og går. 8. Giv plads til det uventede - larm, smerter i kroppen eller tankemylder... det dukker op, ligesom livets bump dukker op. Mindfulness øvelser kan hjælpe dig med at forholde dig til larm (og livets bump) på en mindre reaktiv måde. 9. Vær tålmodig (og venlig) med dig selv - vi bliver alle fanget i tankemylder en gang i mellem - uanset hvor mange år du har mediteret. Når det sker, så mød dig selv med tålmodighed og venlighed. Ros dig selv for at du blev opmærksom på, at du blev fanget i tanker - og flyt igen fokus tilbage til dit åndedræt (eller hvor du har dit fokus). 10. Brug redskaber - brug guidede meditiatoner, det kan især i starten være en stor hjælp. Du finder en række guidede øvelser f.eks. på kvindhoj.dk eller du kan finde en række videoer med guidede øvelser på min facebook side. Rigtig god fornøjelse
0 Kommentarer
|
Få inspiration
|
Her bor jeg.... |
|