Forleden læste jeg en kommentar fra en ung kvinde, der havde været på mindfulness kursus og havde brugt 45 min på at fokusere på sin storetå - og tæerne ved siden af. Hun mente, at denne tendens med at se indad og fokusere på individet er forkert i forhold til f.eks. stress, som til dels skyldes de normer og regler, der eksisterer i vores samfund (hvilket hun har ret i).
I min verden er mindfulness både en indadvendt bevægelse og i høj grad også en udadvendt bevægelse. Når vi mærker os selv, kommer vi i kontakt med vores allerdybeste følelser og behov. Vi kan mærke, hvad vi har brug for, og vi handler ud fra, hvad vi kan mærke er godt for os og ikke ud fra andres forventninger eller vurderinger af os. Når vi kommer i kontakt med os selv, så kan vi sige 'ja' til det vi har brug for og 'nej' til det vi ikke har brug for. Når jeg arbejder med mine klienter og kursister, så handler det meget om at mærke indad - at få kontakt til og acceptere de følelser, som måske er blevet skubbet væk, fordi de var forkerte. MEN det handler også rigtig meget om at få udtrykt sig - at få sat ord på de følelser og behov - på en klar og respektfuld måde. Vi indgår i relationer på vores arbejde, i vores familie, med venner, i samfundet osv. hvor vi skal kommunikere med hinanden og her er det en stor hjælp at være i balance med sig selv. Når vi er i balance med os selv, når vi har den dybe kontakt med vores inderste - så bliver der også balance i vores kommunikation og vores handlinger. Vores krop, tanker og adfærd hænger nøje sammen - når vi er irriterede, stressede, rasende så bliver vores kommunikation og andre udadvendte handlinger også irriterede, stressede eller rasende. På samme måde når vi er i balance, når vi kan se tingene helt klart, som de er, når vores tanker ikke er slørede af fordomme og vurderinger - så bliver vores udadvendte udtryk og handlinger også klare og utilslørede. Har du lyst til at blive klogere på dig selv og din kommunikation - og få redskaber så du bedre kan sige til og fra? - prøv f.eks. et 7 ugers forløb med mindfulness eller et af mine andre tilbud. Du kender måske godt fornemmelsen - der er noget, du gerne vil sige til din chef, din kæreste, din mand, din mor, måske har vedkommende såret dig eller overskredet din grænse - men du kan bare ikke få det sagt. Inden i dig er der en lille stemme, der måske siger at "det er noget pjat at blive ked af det" eller "nej det er også lige meget, lad os bare komme videre".
På trods af at du forsøger at overbevise dig selv om, at du er videre, så hænger der alligevel en fornemmelse tilbage. Du har måske svært ved at finde roen, du mærker spændinger i maven og dine tanker bliver ved med at vende tilbage til situationen - og det du ikke fik sagt. Når vi er i kontakt med os selv, dvs. i balance, så kan vi give udtryk for vores ønsker og behov i en given situation på en ægte måde, der er i overensstemmelse med det, vi mærker indeni. Når vi ryger "ved siden af os selv", så kan vi blive hæmmede i vores udtryk, hvor vi ingenting får sagt eller vi kan overreagere, hvor vi måske får sagt lidt for meget. På min uddannelse hos Psykologhuset Specular i Århus har de et rigtig godt billede på, hvad der sker, når vi ikke får det sagt, vi har på hjertet: "Det er ligesom, når der er ild i en pejs og skorstenen er stoppet. Røgen slår ud i stuen. Til sidst er det umuligt at se klart. Nøjagtig det samme sker inden i os, når vi laver en lukning i halsen. Emotionerne (forvrængede følelser) slår ud indeni. Energien forsvinder jo ikke, men den breder sig inde i kroppen, hvor den føles som spændinger og den breder sig til tankerne, som til sidst mister klarheden. Det kan føles kaotisk. Varer det ved længe nok - begynder røgen at trænge ud gennem sprækkerne - emotionerne siver ud mellem sidebenene. Det kan også ske som en vældig eksplosiv udladning - som en dør, der pludselig bliver presset op af den megen røg". Da jeg blev forelsket i den dejlig mand igen, efter en træls skilsmisse, oplevede jeg mig selv som hæmmet i mange situationer. På grund af en skilsmisse, hvor jeg havde påtaget mig en stor del af skylden - jeg havde forlangt for meget, skældt for meget ud osv. osv. - havde jeg rigtig svært ved bede at sige fra og bede om hjælp. Men jeg kunne også mærke uroen i kroppen. Jeg kunne mærke, at hver gang jeg ikke sagde fra eller til, så kom der spændinger i kroppen og jeg trak mig væk fra min kæreste, selv om jeg egentlig ikke havde lyst til det Med hjælp fra min terapeut fandt jeg frem til mine behov og fik øvet mig i at sige til og fra på en respektfuld måde både overfor mig selv og min kæreste. Det var virkelig svært de første gange, hvor jeg skulle give udtryk for, hvad jeg egentlig havde brug for - men jeg fandt også ud af at det faktisk var det en kæmpe hjælp for min kæreste, da det gav ham mulighed for at lære mig bedre at kende. I dag bruger jeg ofte forskellige mindfulness øvelser eller meditationer til at "mærke mig selv" og komme ind til kernen i situationen. Vil du gerne øve dig i at blive bedre til at sige til og fra, så tag et kig på mine kurser eller individuelle forløb. |
Få inspiration
|
Her bor jeg.... |
|