For ca. 4 uger siden fik jeg en opringning, der fik mig ud af balance mig. Min mand havde haft et styrt på MTB og var kommet ret slemt til skade. Heldigvis kommer han sig helt uden men - det var dog en slem forskrækkelse for hele familien.
Min egen reaktion på denne forskrækkelse var at falde ned i et af "de gamle huller" - frygten for at miste (igen) medførte, at jeg skubbede min mand væk, rent følelsesmæssigt, selvom det faktisk var det stik modsatte, jeg havde brug for, nemlig at række ud og mærke, at han stadig var der. Set i bakspejlet tænker jeg, det er en meget naturlig reaktion, når vi bliver bange for at miste - at vi trækker os, for på den måde at beskytte os selv mod netop det at miste! Når vi vælter, sker det ofte at tankerne tager over og vi ikke får mærket efter, hvad det er, vi har brug for. Det jeg oplevede her, og som mange af mine kunder oplever i deres liv, er, at vi bevæger os længere og længere væk fra dem, vi holder af og længere væk fra den, vi er inderst inde og det, vi egentlig har brug for. Det kan være svært at komme tilbage på sporet igen og tit kommer vi til at bruge unødig energi, kræfter og tanker på at være ved siden af os selv. Ofte hjælper det at få sat ord på - overfor dem, vi holder af og som det tit går ud over - hvad der sker indeni os. Hvilke tanker, følelser og fornemmelser rumsterer indeni os? At vise sin sårbarhed kræver mod og vilje til at give slip, og jeg oplevede også i den her situation, at det var enormt befriende, fordi jeg bare kunne være mig selv - én der har brug for et andet menneske, én der er har brug for at blive elsket og at elske. Når vi tør vise vores sårbarhed og kærlighed overfor et andet menneske oplever vi ofte et større nærvær og samhørighed - og det uanset om det er ægtefælle, familie eller venskabelige relationer. Det kræver, at vi giver os tid og ro til at mærke efter, hvad det egentlig er for nogle følelser, vi mærker indeni og hvad det egentlig er, vi har brug for. At vi ikke har brug for at være "hårde" og klare det hele selv, men derimod række ud til dem, vi holder af. Vil du gerne have redskaber til at mærke dig selv og være dig selv - se hvad jeg tilbyder her! |
Få inspiration
|
Her bor jeg.... |
|