Vi kan godt blive væk i vores tanker i dagligdagen. Vi analyserer det, der er sket i fortiden og vi har travlt med at planlægge fremtiden - selv om vi inderst inde godt ved at det kan ændre sig mange gange og sjældent holder stik.
Vi tænker tit: 'hvis jeg bare lige får det eller det, så bliver alt godt' eller 'til næste år bliver det hele godt igen'. Vi kan være så meget i vores tanker, at vi helt glemmer at være i det, der er lige nu. Det nu som vi også kender som hverdagen, som er fyldt med gode, smukke og kærlige øjeblikke, men som vi nogen gange går glip af, fordi vi er et andet sted. Prøv at gå en tur ud i naturen - din have, i parken, på stranden eller i skoven. Kig på alle farverne på træerne, mærk vinden i ansigtet, mærk kulden der er i luften - flyt al din opmærksomhed hen på at mærke de ting, der er omkring dig. Mærk du er her - lige nu - og giv tankerne fri et øjeblik. Ha en rigtig dejlig weekend. Kærlig hilsen Lotte |
Få inspiration
|
Her bor jeg.... |
|