Skal - og kan man overhovedet - være taknemmelig for en skilsmisse? Eller for når man mister sit job? Umiddelbart vil de fleste nok svare nej! Da jeg for 5 år siden var i en af mine store livskriser, nemlig en krise i mit ægteskab som endte med skilsmisse, var det ikke taknemmelighed, der først faldt mig ind. Jeg var frustreret, skamfuld, modløs - jeg havde ikke et særligt optimistisk syn på tilværelsen for at sige det mildt. De negative tanker fyldte rigtig meget i mit hoved og i mit liv. Med hjælp fra samtaleterapi og mindfulness fik jeg heldigvis øjnene op for mange af de gode ting, der OGSÅ var i mit liv på daværende tidspunkt. Jeg gik mange lange ture i den periode og dér begyndte jeg så småt at se alt det smukke i naturen og kunne glæde mig over at jeg faktisk havde muligheden for hver dag at bevæge mig ud i naturen. Jeg kunne glæde mig over at jeg har to dejlige drenge, som jeg var, og stadig er, rigtig stolt over. Jeg fik øjnene op for glæden over at have gode venner og en støttende familie, som bekymrede sig om mig og som var der for mig, da jeg havde det svært. Kriserne giver os muligheden for få øjnene op for at være taknemmelig for det, som vi måske i hverdagen tager for givet. De giver os mulighed for at lære at sætte pris på det vi har: vores børn, familie, venner, omgivelser, arbejde osv. I dag er jeg taknemmelig for den læring min skilsmisse har givet mig: den har lært mig både at give og tage imod kærlighed på en måde, som jeg ikke var i stand til tidligere. Den har været starten på en rejse med mig selv - sammen med Psykologhuset Specular - hvor jeg har lært mig selv endnu bedre at kende og har fundet kvaliteter og ressourcer, som jeg havde glemt, jeg havde. Den har lært mig at leve i nuet og være taknemmelig for det, jeg har - ikke det jeg er på vej hen i mod, men der hvor jeg er lige nu! Vi har så tit travlt med at glæde os til at vi glemmer at glæde os over - Piet Hein Hvordan reagerer du, når du f.eks. sidder i kø i bilen på vej til arbejde? Bliver du frustreret, irriteret? Vi har ofte travlt med at komme fra A til B og de små øjeblikke med ventetid bliver frustrationer for os. Måske kan du i stedet nyde, at du har tid for dig selv? Vær taknemmelig for at du kan bruge tiden på at høre noget musik, som du kan lide eller et godt program i radioen?
Vil du have redskaber til at leve i nuet og være taknemmelig for det, du har i dit liv? Så se hvad jeg tilbyder! Kærlig hilsen Lotte
Lise Eriksen Friismose
8/3/2019 20:58:04
Man kan høre en nål falde - der blev helt stille. For en rejsebeskrivelse 🙏❤️ Kommentarer er lukket.
|
Få inspiration
|
Her bor jeg.... |
|