Den sætning blev jeg præsenteret for på det mindful self compassion kursus, jeg deltager i lige nu.
Det handler om modstand mod det svære i vores liv. Den modstand vi kan mærke, når vi synes øjeblikket skal være anderledes, end det er. At være i en svær periode i sit liv er smertefuldt - og det er noget vi alle oplever en gang i mellem. Det er en del af livet... Men når vi har modstand på det svære, så bringer vi endnu mere lidelse til. Lidelsen er noget vi påfører os selv, det er ofte noget vi gør helt ubevidst fordi vi har indlejret forskellige "overlevelsesstrategier", når noget er svært. Og fordi det er helt naturligt for os at forsøge at undslippe eller gøre modstand mod noget, der er ubehageligt. For mig var det en stor øjenåbner - lige pludselig kunne jeg se at alle de bekymringer jeg har mærket og haft i mit hoved det sidste halve år, faktisk var noget jeg har påført mig selv! At jeg havde gjort det endnu sværere for mig selv med alle de bekymringer om f.eks. økonomi (og som ikke blev til andet end bekymringer). Jeg kunne se tilbage på alt det kaos og mange mange bekymringer, der var i mit liv for 10 år siden, da jeg blev skilt, og se at en stor del af det var, fordi jeg ikke ville eller kunne acceptere situationen som den nu var... Modstykket til modstand er mindfulness, der hvor du øver dig på at acceptere det svære - ikke fikse noget, eller lave noget om, men bare være ved det, der er svært. What we can feel, we can heal At møde det svære og sig selv med venlighed og accept, handler ikke om at vi skal få det til at gå væk, men om at vi kan gå gennem det svære mindre anspændte og frygtsomme. Kunne du tænke dig redskaber til at møde dig selv og det svære med accept og venlighed - og et fredfyldt sted til at praktisere det? Så tag et kig på hvad jeg tilbyder... Tak for at du læste med... KH Lotte
0 Kommentarer
Din kommentar vil blive offentliggjort, når den er godkendt.
Efterlad et svar. |
Få inspiration
|
Her bor jeg.... |
|