Ja, naturligvis trækker du vejret.... måske er spørgsmålet mere hvordan trækker du vejret?....
Jeg var ikke opmærksom på, hvordan jeg egentlig trækker vejret, indtil jeg forleden stødte på en artikel om emnet. Mange af os trækker vejret "op og ned" dvs. hvor hvor vi trækker vejret med brystkassen og skuldrene i stedet for med maven på trods af, at det er det mest naturlige for os, altså at trække vejret "ind og ud" med maven. Der kan være mange grunde til at vi trækker vejret med brystet og skuldrene - for mit vedkommende tror jeg mest, det handler om forfængelighed, at jeg gerne vil have en slank mave og derfor havde fået for vane at trække vejret med den øverste del af kroppen. Det der sker, når vi trækker vejret med skuldrene, er at vi ikke altid får trukket vejret helt ned, dvs. vi får en overfladisk vejrtrækning på samme måde som hvis vi er anspændte eller bange. Det er kroppens naturlige måde at reagere på i pressede situationer, og som gør os i stand til at håndtere de situationer, hvor der kræves noget af os - vi trækker vejret hurtigere for at ilte blod og muskler, så vi er klar til kamp eller flugt, vores puls stiger og vi bruger vores energi på at mobilisere de kræfter, der nu skal til. Problemet opstår, hvis vi bliver ved med at have denne overfladiske, hurtige vejrtrækning, da kan vores krop og hjerne stadig tro at der er "fare på færde" og at vi måske skal blive ved med at løbe stærkt for at præstere. Hvis det fortsætter over længere tid, kan det påvirke vores humør, fordøjelse og søvn. Når vi trækker vejret med maven, dvs. at det er maven der udvider sig på indåndingen og sænker sig på udåndingen, så kan vi nemmere tage dybe rolige vejrtrækninger og dermed får vi aktiveret vores "afslapningssystem", hvor der bliver sendt signaler til krop og hjerne om at "faren er ovre" - vores puls falder og energien bliver brugt til f.eks. fordøjelsen. Min egen oplevelse - da jeg trak vejret helt ned i maven - var en fantastisk fornemmelse af ro og afslapning .... og ja nok den her fornemmelse af at alt var ok, og jeg kunne slappe af. Jeg prøver løbende at minde mig selv om at trække vejret ud og ind med maven i stedet for op og ned - og jeg synes hver gang, at jeg kan mærke en afslapning brede sig i kroppen. Hvis du vil prøve at øve dig på et dybt og roligt åndedræt, så er her en lille 5 minutters øvelse:
Kærlig hilsen Lotte Måske kender du fornemmelsen af at ligge i sengen og du kan bare ikke falde i søvn?
Eller måske vågner du kl. 3 efter nogle timers søvn og er pludselig lysvågen? Tankerne begynder at køre i hovedet på dig - måske bekymringer om at du ikke kan sove og så er du ikke frisk til i morgen, hvor du skal på arbejde og sådan kan du måske ligge et par timer og blive mere og mere desperat og panisk, fordi du SKAL bare sove nu! Ca. halvdelen af alle voksne har problemer med søvnløshed i perioder af deres liv. Der kan være mange årsager til at man oplever søvnløshed: sygdom, stress, bekymringer, ændringer i ens liv eller i ens adfærd. Heldigvis er det de færreste, der lider af kronisk søvnløshed, men oplever du i en periode at have svært ved at få sovet nok, kan det være meget frustrerende. Jeg oplever ofte at mine kursister får en bedre søvn, når de begynder at "dyrke" mindfulness regelmæssigt. Det kan være efter et par uger, hvor de fortæller at de er begyndt at sove rigtig godt om natten. Og hvorfor nu det? Når du giver ro til dit sind, dvs. at du går fra en "præstations-modus" til en "værens-modus" med f.eks. en liggende vejrtrækningsøvelsen, så finder hele dit system ind i en tilstand af ro - din puls falder, din vejrtrækning bliver rolig og du bliver på den måde klar til at falde i søvn. Når du f.eks. sætter de "travle" tanker på stand-by ved at du flytter din opmærksomhed hen på noget andet, f.eks. din vejrtrækning, så kan du få hjernen til at tie stille og det kan være en hjælp til at få en bedre søvn. En anden - og meget vigtig - pointe med at dyrke mindfulness er, at du bliver bevidst om dine tanker, hvad er det for nogle tanker der går gennem hovedet på dig, når du f.eks. ikke kan sove. Er det bekymringer eller måske planlægning af næste dag? Når du får bevidstheden om hvilke tanker det er, når du ser det mønster, der afholder dig fra at sove, så er nemmere at give slip på de "travle" tanker i stedet for at blive grebet af dem. Måske kan du forestille dig, at du sidder i en biograf og kigger op på et lærred, hvor dine tanker kører forbi - sådan at du ikke bliver dine tanker, men blot observerer dem. Det er vigtigt for mig at pointere at mindfulness ikke er noget quick-fix. For at du kan få det optimale udbytte i forhold til din søvn, er det ikke nok at lave en mindfulness øvelse en gang i mellem, når du f.eks. ikke kan sove. Det kræver daglig rutine og en stor portion tålmodighed - jo mere du øver dig, jo nemmere bliver det at slippe de tanker, som ofte holder dig vågen. Har du lyst til at stifte bekendtskab med minfulness? Prøv en body-scan øvelse her - og se mere om hvad jeg tilbyder! Tak for du læste med - ha' en skøn dag! Kærlig hilsen Lotte Måske har du oplevet at du er blevet stresset eller frustreret over en situation som andre ikke har følt sig berørt af. Eller måske kan du holde hovedet koldt, mens andre løber rundt om sig selv.... Stress fylder meget hos mange i dag og det er meget forståeligt med den travle verden vi lever i. Men hvorfor er det at nogle oplever stress i visse situationer, mens andre ikke gør det? Det fortæller jeg om i denne video og om hvordan mindfulness kan være en hjælp, hvis du er ramt af stress. God fornøjelse! Når vi en gang i mellem bliver ramt af livet, f.eks. stress, skilsmisse eller andre livskriser, kan det være svært at finde balancen igen. Vi kan have rigtig svært ved at finde f.eks. styrken til at rejse os igen eller troen på at finde kærligheden igen, hvis vi har mistet den.
Når vi kommer i ubalance, mister vi kontakten til os selv og alle vores ressourcer. Vi har svært ved at få os udtrykt klart og kan også have svært ved at "høre", hvad andre siger, fordi vores opfattelse bliver farvet af vores ubalance. Vi kan fejlagtigt tro, at andre ikke vil os det godt og vores krop reagerer ved at stivne og lukke af. Vores tanker kører måske derudaf, uden at der kommer noget konstruktivt ud af det - det er bare en masse støj, som forhindrer os i at mærke, hvad det egentlig er, vi har brug for at gøre i den situation, vi er i. Men et sted inde i os findes balancen, der hvor vi kan se klart, tænke klart og udtrykke os klart. Der, hvor vi føler os hjemme og gør ting, fordi det føles rigtigt for os og ikke fordi, andre forventer det af os. Der, hvor vi kan se verden og det den tilbyder os i et klart lys. Inde i os findes alle vores udviklingsressourcer, som f.eks. glæde, mod, frihed, tålmodighed, harmoni og livskraft, som vi bruger hele vejen gennem livet til at komme derhen i livet, hvor vi gerne vil være eller til at hjælpe os, når livet en gang i mellem kæntrer. Noget det første, mine kursister stifter bekendtskab med, et at mærke forskellen på at være i kontakt med sig selv og være ude af kontakt med sig selv - mærke hvad der sker i kroppen, i tankerne og med udtrykket. Det er forunderligt at opleve, hvor hurtigt denne bevidsthed kommer til kursisterne - også i det daglige - om, hvornår de er i balance og ubalance. At få denne bevidsthed er første skridt på vejen til at finde nye måder at handle på, når vi møder modstand eller falder tilbage i en gammel vane. Åndedrættet er et godt "holdepunkt", når det handler om at finde tilbage til balancen - og det er ofte øvelser med udgangspunkt i åndedrættet, vi bruger til at "komme hjem" til os selv igen. Man kan sige at åndedrættet altid tager imod det, vi har brug for og giver slip på det, vi ikke har brug for mere. Uanset hvor meget i vildrede vi er, er åndedrættet der altid og det fungerer, så længe vi lever. Derudover arbejder vi med "vitaminindsprøjtninger" - en jævnlig kropslig kontakt til fornemmelsen af ord som f.eks. glæde, styrke, varme eller mod kan være en håndsrækning til os selv og give os en fornemmelse af at vi indeholder meget mere, end vi måske lige tror. Find vejen hjem til dig selv - og til et liv i balance - med mindfulness - se hvad jeg tilbyder her! I vores dagligdag slår vi ofte autopiloten til, når vi agerer og udtrykker os i den "hverdagsagtige" rytme. Det er en befrielse og afslappende for os ikke at skulle forholde os til alting hele tiden, men bare lade det køre på rygraden.
Ind i mellem kan vi få brug for at forholde os påny til vores liv, hvis vi f.eks. oplever en krise eller er under stor belastning arbejdsmæssigt - eller vi bare har brug for at vores liv tager en ny retning. Her kan vi få brug for en rigtig levende pilot til at styre os i den retning, vi har brug for. Første skridt til at få slået autopiloten fra er at blive bevidst om vores gamle mønstre og vaner - f.eks. kan det være, at du eksploderer i vrede, fordi dine børn ikke har ryddet op på deres værelser. Du har egentlig lyst til at handle anderledes, men af en eller anden grund så ender du ofte med at handle på samme måde -nemlig at overreagere og måske få sagt nogle ting du ikke mener. At blive bevidst om, at det er sådan, du handler og at du gerne vil noget andet, er første lille skridt hen i mod at få dannet nye vaner og handlemønstre. Små skridt er vejen frem og når du modigt har kastet dig ud i at prøve en ny måde at agere på og fået en positiv oplevelse ud af det, så er vejen banet for nye handlemåder. Vi har brug for den rigtige levende pilot til at mærke, hvad vi inderst inde har brug - hvad vores dybe behov og følelser er. Det kræver vilje og mod at slå autopiloten fra - og så kræver det, at vi giver os selv tid og ro til at mærke efter, hvad vi egentlig har brug for. Næste gang du handler vanemæssigt, f.eks. skælder på dine børn for at de igen ikke har ryddet op på værelset, så tag en dyb indånding, træd et skridt tilbage og mærk hvad der sker i kroppen på dig og i dine tanker - hvad er det egentlig, du har brug for at sige til dine børn og hvordan vil du gerne sige det til dem? Brug et øjeblik på at betragte situationen udefra og tilpas din reaktion derefter. Det kræver lidt øvelse, men den lille nødvendige pause kan give dig ro til at mærke efter. Vil du gerne have nye vaner og mere hensigtsmæssige mønstre, som kan lede dig hen til et liv med glæde og nærvær - så se mere om hvad jeg tilbyder! Kærlig hilsen Lotte Denne gang skal det handle om stole.....
Og hvorfor nu det? Fordi nogle gange tror vi, at det er de ting, vi har omkring os, der bestemmer om vi er noget værd. Jeg kom i tanke om en sjov historie (det er det i hvert fald nu, hvor jeg kigger tilbage) da jeg startede op som selvstændig. Det var en spændende proces - ikke mindst med at indrette mit terapi/kursus lokale. Undervejs skulle jeg også vælge hvilke stole, jeg ville have - det gav anledning til virkelig mange tanker, for jeg skulle jo vælge de rigtige! Skulle det være kurvestole eller mere praktiske stole, som kunne stables? Skulle de være hvide eller blå eller i træ eller...... Jeg blev mere og mere urolig for lige pludselig var det som om at min succes som selvstændig afhang af hvilke stole, jeg valgte! Det var valget af stole, der afgjorde om jeg var noget værd som terapeut og mindfulness instruktør. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig og jo flere velemente råd jeg fik, jo værre blev det! Jeg var i den grad styret af mine tanker (og mit sind) og de slørede min evne til at se klart og gjorde mig anspændt, usikker og ved siden af mig selv. Og når vi er i den tilstand kan det være rigtig svært at tænke klart.... Eckhardt Tolle skriver omkring travle tanker: Identifikation med sindet skaber et uigennemsigtigt slør af begreber, etiketter, billeder, ord, domme og definitioner, der blokerer for ethvert sandt forhold. Dette slør kommer mellem dig og dit selv, mellem dig og dine medmennesker, mellem dig og naturen og mellem dig og Gud. (fra Nuets Kraft) Da jeg fik sat tankerne på stand-by ved hjælp af meditation/mindfulness, kunne jeg se at det overhovedet ingen betydning havde hvilke stole, jeg valgte. Det har betydning, hvem jeg er og at jeg har mit hjerte og nærvær med i det, jeg gør. Det er ikke det, du har omkring dig, der siger noget om, hvem du er som menneske og hvad du er god til. Når du slipper tanker og forestillinger om hvad det perfekte er, kan du se dig selv klart og det giver en indre ro og hvilen i sig selv - ja fordi du er god nok, som den du er! Med mindfulness får du redskaber til at sætte tankerne på stand-by, og finde ro til at se både dig - og hvad du kan - i et klart lys. Få redskaber til at se både dig selv, dine kompetencer og din omverden, som det er! Se hvad jeg tilbyder her.... PS - jeg valgte de blå stole, som jeg oprindelig havde bestemt mig for :-) Du kender måske fornemmelsen af problembjerget, som bare er for uoverskueligt og du ikke føler du har kræfter til at bestige - du kan være ramt af stress, angst, skilsmisse, arbejdsløshed eller noget helt tredje, som har ramt dig og din tro på dig selv. Den lille person (til venstre i billedet), står og kigger op på problembjerget, som måske virker så skræmmende og truende, at vedkommende måske er bange for at blive blæst bagover.
Jeg arbejder - både i terapien og på mine forløb med mindfulness - ud fra den grundantagelse at alle mennesker indeholder en kerne, hvor vores udviklingsressourcer findes. Når vi har kontakt til denne kerne, er vi i balance med os selv, vi kan se og udtrykke os klart og gør de ting, der skal gøres, fordi det føles rigtigt for os og ikke fordi andre forventer det. Vores kerne er kilde til udvikling hele livet igennem. Kontakt til kernen og de indre ressourcer kan f.eks. opnås gennem forskellige øvelser fra mindfulness. Når vi har adgang til de kvaliteter og ressourcer, vi finder i kernen - glæde, empati, livskraft, ro, harmoni, medfølelse, selvværd - kan vi få opbygget et ressourcebjerg (til højre i billedet). Her står den lille person på toppen af sit solide ressourcebjerg og er kommet i øjenhøjde med problemerne, og det hele føles mere overskueligt og til at gå til. Vi kan møde vores udfordringer med f.eks. styrke og mod i stedet for opgivelse og modløshed. Jeg selv har været igennem en del udfordringer de sidste 5 år - lige fra skilsmisse, arbejdsløshed, til de udfordringer jeg mødte i forbindelse med at starte op som selvstændig. Her har det i høj grad været en stor hjælp og nødvendigt for mig, at opretholde en god kontakt til min kerne. Min kerne rummer bl.a. kreativitet, gå-på-mod og styrke, som alle er nogle kvaliteter, som jeg - og alle andre selvstændige - har brug for som en del af ressourcebjerget. Måske indeholder dit ressourcebjerg medfølelse og ro til alle tankerne om, hvad du skal nå - måske er det kontakten til kærlighed og glæde, som du har brug for lige i øjeblikket? Eller måske noget helt tredje..... Hvis du er klar til at bytte de negative og opgivende tanker ud med positive og styrkende tanker, så se hvad jeg tilbyder her - og få kontakt til DIN indre kerne og dine ressourcer - Kærligst Lotte Kender du den fornemmelse af tankerne der bare drøner derudaf?? Måske havde du lige bestemt dig for at gå en dejlig tur i skoven og straks begynder tankerne at køre om noget du skal nå at gøre.... eller ikke fik gjort..... eller noget du fik sagt i går, som måske ikke var så pænt.... Den ene tanke tager den anden og du kommer hjem fra gå-turen mere stresset end da du startede - og det var jo ikke lige meningen vel? Eller den klassiske, hvor du vågner om natten og tankerne begynder at køre om det ene og det andet - og lige meget hvor meget du prøver at få dem til at tie stille, så lykkedes det bare ikke! Jo mere du tænker, jo længere kommer du væk fra der hvor du gerne vil være - nemlig at mærke ro og ikke skulle tænke på alt muligt. Det handler om fokus! Det er efterhånden blevet sagt mange gange - vi kan ikke være flere steder på en gang. Og derfor hvis du flytter din opmærksomhed hen på noget andet, så flytter du også opmærksomheden væk fra tankerne (og sætter dem dermed på standby). Som en af deltagerne på mit sidste retreat sagde: "det er vildt så nemt det er at slukke for tankerne, bare ved at flytte fokus hen på min vejrtrækning!" Ja, det er vildt nemt - men nogle gange i en travl hverdag, kan vi komme til at være så meget oppe i hovedet, at vi glemmer, hvor roen findes. Måske findes den i dine fødder? eller ved dit åndedræt? Under min skilsmisse var jeg så meget oppe i mit hoved hele tiden med bekymringer for fremtiden og bebrejdelser fra fortiden - at jeg glemte mig selv, glemte at være i nuet og brugte alt min energi på at være i hovedet. Når jeg - og du også - flytter fokus et andet sted hen end tankerne, så giver du ro til tankerne og så ender det måske ikke med "bål og brand", men med at du kan se lidt mere realistisk på det, du nu står overfor. I videoen herunder viser jeg en simpel lille øvelse til at få ro på tankerne - en øvelse som jeg selv bruger ofte til liiiige at få lidt ro i hovedet! Den øvelse - og mange andre gode redskaber (til at stoppe tankestrømmen) - får du kendskab til når du deltager på et af mine retreats - se datoer og tilmeld dig lige her! For et stykke tid siden havde jeg besøg af en kursist til en individuel samtale - vi talte lidt om at sætte sig mål for livet med hensyn til vægttab, motion, karriere osv. Hun kom med et udtryk, som jeg egentlig synes, var meget rammende - "jeg er ikke en mål-pige!".
Vi kender nok alle fornemmelsen af at leve livet efter, hvad andre gør - og der kan være rigtig meget at leve op til! Jeg har selv i min omgangskreds nogle, der går rigtig meget op i træning, og når vi er sammen, er det meget det snakken går om. På et tidspunkt tænkte jeg, at jeg også burde begynde at træne i fitnesscentret eller melde mig til et løb eller gøre noget helt tredje, for det var jo det rigtige at gøre - både ifølge mine bekendtskaber og ifølge meget af det vi hører og oplever i samfundet i dag. Vi skal være i form og vi skal sætte os nogle mål! Når vi lever vores liv efter, hvad andre gør, tænker eller siger, så kan vi ende med at leve et liv, vi ikke er tilfredse med. Vi kan ende i et job som vi står op til hver morgen med en træls fornemmelse i maven. Vi kan ende med at være kritiske overfor os selv, fordi vi lever et andet liv, end det man burde. Vi kan ende med at føle os helt forkerte!! - Der er en anden vej...... Når du mærker efter med dit hjerte (eller din mave, din intuition - kært barn har mange navne), så mærker du efter, hvad du har lyst til, og hvad der gør dig glad - og du skaber det liv, som du bliver glad for, i stedet for det liv som du tror du skal leve, fordi andre gør det. Jeg fandt ud af, at det giver mening for mig og gør mig glad at gå eller løbe en tur i skoven med min hund samt en mere blid motionsform som yoga eller pilates - det er den motionsform, som gør mig tilfreds. Ved at give dig selv tid og ro til at mærke efter, hvad der gør dig glad, bliver det nemmere for dig at skabe dig et liv, som du er tilfreds med. Mindfulness handler netop om at give sig selv små pauser i hverdagen og øve sig i at kigge indad. Med mindfulness får du kontakten til dig selv og du kan slippe tankerne om "burde, skulle og kunne". Du bliver bevidst om at der er et valg - nemlig dit valg og det du har lyst til. Du kan godt blive en "mål-pige" - og sætte dine mål med hjertet og få mere glæde i livet! Vil du have et liv med glæde og overskud? Giv dig selv muligheden for at mærke efter og finde roen med f.eks. mit weekend retreat - læs mere og tilmeld dig her! Måske kender du fornemmelse af at vente på lykken, som du er sikker på findes et sted derude i fremtiden? Du venter på den næste ferie, et bedre arbejde, et bedre parforhold, at tjene flere penge osv. Du kan bruge et helt liv på at vente....
Jeg har selv været i venteposition en stor del af mit liv - jeg var sikker på, at hvis jeg (eller vi) boede dér, eller jeg havde dét job eller de venner, så ville mit liv blive perfekt! Men der manglede altid noget, når det så kom til stykket..... Derfor gør det også ekstra stort indtryk på mig, når jeg (gen)læser Nuets Kraft af Eckhart Tolle - en af mine yndlingsbøger. Han skriver netop om at være i øjeblikket - ikke i fremtiden og ikke i fortiden. "At vente er en sindstilstand. Grundlæggende betyder den, at du ønsker fremtiden, ikke det nuværende. Du ønsker ikke det, du har, og du ønsker det, du ikke har. ...... Dette reducerer kraftigt din livskvalitet ved at få dig til at miste kontakten med det nuværende" (fra Nuets Kraft) At have så travlt med at komme hen til fremtiden giver en uro og en følelse af stress - det tænker jeg de fleste af os kender til. En higen efter at komme hen til målet. Måske tænker vi - Hvordan er jeg nu lige havnet der (igen igen) - hvordan er jeg endt med udelukkende at tænke på det, der skal ske ude i fremtiden? Og hvordan kommer jeg væk fra denne tankestrøm?.... For mig (og for mange andre) er kontakten til kroppen et godt redskab til at komme tilstede i nuet, det kan være en mindfulness øvelse eller en simpel gåtur i skoven, hvor jeg f.eks. har fokus på mine fødder. Det giver mig ro og overblik og alt det tankemylder, jeg havde om hvad jeg skulle nå, falder til ro. At være til stede i øjeblikket giver dig mulighed for at opleve og nyde de "små hverdagsglæder" - at se solen skinne efter en lang periode med gråvejr, at fornemme naturen, at tage imod et kærligt kram fra dine børn, mand eller ven. Stop op, træk vejret og udfør det, du er i gang med med fuld opmærksomhed - uanset om du står i opvasken, går en tur eller taler med én. Vil du gerne have flere redskaber til at være nærværende og tilstede i øjeblikket - så er mit 7 ugers forløb en oplagt mulighed - se mere og tilmeld dig her! Kom til stede i nuet med en mindfulness øvelse - du finder den lige her December og juletiden er en tid, hvor vi sender hilsner afsted til nær og fjern og en tid, hvor vi reflekterer over det år, der er gået. Min kusine, som bor på Sjælland og er i samme "branche" som jeg selv, og jeg havde i forbindelse med julen en korrespondance med reflektioner over, hvad 2018 har bragt os, og hvad vi tænker 2019 skal indeholde......
Søndag d. 23. december Kære Lotte, Jeg sidder og kigger på dine smukke instagram billeder af dit hjem og din have. Jeg tænker på hvor mange gode minder jeg har derfra. Fra dengang vi legede som helt små, mens vores fædre røg store cigarer i dagligstuen, da vi legede skjul på gården med alle vores fætre og kusiner, og dengang vi blev lidt større og jeg – københavneren – skulle slå din storebror i ølkort – og endte i en taxa hjem til gården før tid Mens jeg mindes alt fra konfirmationer til begravelser i vores familie, tænker jeg at 2018 har stået i relationernes tegn for mig. Relationer er noget af det vigtigste vi har for det er vores kontakt til omverdenen og den er vi mennesker meget afhængige af. I 2018 har jeg reflekteret meget over mine relationer til andre mennesker. Hvilke er nærende og hvilke er drænende? Hvornår skal jeg give ud og hvornår skal jeg sige fra? Hvornår skal jeg sørge over en forlist relation og hvornår skal jeg kæmpe for den? Det har været en intens rejse med glæde og tristhed – præcis som livet er i sin essens. Men allermest har jeg tænkt over min relation til mig selv: Hvor godt kan jeg egentlig lide mig selv når det kommer til stykket? Jeg læste et sted at undersøgelser viser at ens positive selvbillede er størst når man er omkring de 60 – så jeg har 12 år endnu før jeg topper Spøg til side, har jeg arbejdet på at blive sødere mod mig selv, mere omsorgsfuld og tilgivende, og mere accepterende af hvem jeg er som menneske med de fejl og kvaliteter jeg besidder. Det har været det bedste ved 2018, skriver jeg, mens jeg omfavner egoist-skyggen som råber at man da ikke må sidde her og fremhæve sig selv. Hvad vil du, kære kusine, fremhæve ved dig selv i 2018? Knus Søndag d. 23. december Kære Nicoline Tak for din besked - og tak for at få mange fine billeder frem på min nethinde fra barndommen her på Slettegaard. Relationer har også fyldt meget i mit liv i 2018. Jeg har, ligesom du, også gjort mig mange tanker om, hvilke relationer der fylder mig op og hvilke der dræner mig - og hvorfor jeg holder fast i nogle af dem, som jeg egentlig burde give slip på? Jeg ser ikke "Vild med dans", men da jeg tilfældigvis stødte på et citat derfra, blev jeg fanget: "Jeg har spildt så meget af mit liv med at tvivle på mig selv. Jeg har tvivlet så meget på mig selv, at jeg ikke kunne op af sengen. Jeg kunne ikke komme op fra gulvet. Så var det, at jeg lærte den her meget værdifulde lektie, at den eneste person, der egentlig kan definere dit værd, det er dig selv" - Molly Egelind efter finalen i "Vild med Dans" Det satte mange tanker i gang hos mig - omkring relationer og ikke mindst relationen til mig selv, som du også så fint skriver er noget af det vigtigste. Jeg har, her i mit første år som selvstændig, haft meget svært ved at tro på mig selv - tvivlen har fyldt meget og den ros, jeg har fået, har været svær at tage ind. Da jeg læste Molly Egelinds udtalelse kom jeg til at tænke på hvor meget tvivl fylder i min relation til mig selv – og til andre også. Måske skal 2019 være året hvor jeg bliver min egen ven, som giver støtte, opmuntring, kærlighed og masser af opbakning?! Søndag d. 23. december Kære Lotte, Uf hvor har du (og Molly) ret! Hvis jeg tvivler på mig selv og mit eget værd, hvorfor skulle andre så stole på mig? Som dig, synes jeg også det er svært at tro på mig selv og at jeg kan få succes med mit arbejde, på trods af utrolig megen anerkendelse fra mange sider. På den anden side kan jeg jo mærke at det flyder let når jeg skriver på mine tekster til arbejde. Det behøver ikke altid være en kamp har jeg fundet ud af i 2018 – og det skal jeg bringe med ind i 2019. Når jeg stoler på mig selv og mine drømme, føler jeg mig gladere. Gladere for mig selv og gladere for livet. Det betyder ikke at det hele bare flasker sig på en gang, men det betyder at jeg oplever et flow som jeg skal huske på når jeg møder modstand og modgang. Det vil jeg gerne øve mig i – i 2019 skal jeg huske på mine drømme og mål og stå fast på dem - selv i lidt høje bølger og stærk Vesterhavsvind Jeg har dog godt nok brug for flere venner end bare mig selv til at holde fanen højt Dem skal jeg huske at bruge for jeg ved de er der lige omkring mig til at hjælpe, lytte og støtte - jeg skal bare huske at spørge i stedet for at klare det hele selv. Har du også en ekstern backing group? Mandag d. 24. december Kære Nicoline Du rammer så rigtig, når du skriver at når vi er "hjemme hos os selv" - når vi tør stole på at det, vi mærker, er det rigtige og vi tør handle derefter, så er vi i flow, så føles det svære måske ikke så svært mere, men som en del af livet - en læring i livet og for mit vedkommende en læring som nyudssprungen selvstændig Og nej du har ret vi kan ikke klare opgaven alene (hvor meget vi end gerne vil det) - som jeg sagde til min mand i min bryllupstale, så er det netop hans tro på mig, der hjælper mig med at tro på mig selv. Når jeg tør række ud efter hjælp og være sårbar, så er det faktisk en styrke, for det er det, sårbarheden, der binder os mennesker sammen - hvad tænker du om det? Kærligst Lotte Mandag d. 24. december Kære Lotte, jeg holder meget af Brené Brown og hendes skriverier om sårbarhed. Hun siger blandt andet: ”Mange tror sårbarhed er en svaghed, men i virkeligheden er sårbarhed at være modig – tør vi stille os frem forrest og blive set for dem vi er?” Jeg lægger jo hårdt fra land allerede i februar med at afholde et online forløb for der stiller jeg mig jo helt frem og risikerer at mine fejl ses af hele verden (næsten). Tænk hvis ingen melder sig, tænk hvis jeg siger en masse ubrugeligt, tænk hvis … Men jeg må gøre forsøget for det er dét jeg har lyst til. Når vi tør være sårbare, når vi tør bede om hjælp og støtte – og når vi tør være præcis dem vi er, så er det vildt at leve og der hvor det rykker allermest. På godt og ondt, men sådan er livet: Hvis du vil have højdepunkterne, må du også håndtere lavpunkterne. Jeg ved jeg får begge dele i 2019, men det nye for mig vil være at bemærke selve rejsen mere og hele tiden reflektere over om jeg er på rette kurs. Jeg er rigtig glad for at dele tankerne om min rejse med dig og jeg tror faktisk at der er mange der vil nikke genkendende til det vi tænker og deler. Jeg ønsker dig og din fine familie et bragende skønt 2019. Knus Tirsdag d. 25. december Kære Nicoline Ja Brené Brown har en rigtig god pointe, når hun skriver om skam og sårbarhed. At skammen mister sin magt, når vi tør stå frem som dem vi er og lægge kortene på bordet - ligesom du gør med dine tanker om dit online forløb. Tanker som jeg kender rigtig godt, tvivlen og katastrofetankerne om "jeg nu er god nok"..... At møde én, som har de samme tanker eller er i samme båd som os selv, er helende for os - skammen over at være forkert og ikke god nok mindskes på forunderlig vis. Jeg er taknemmelig over at dele mine tanker med dig og du har åbnet din verden for mig - det er for mig givende og helende at møde et menneske, som tør stå frem også med det der er svært også. Det giver mig mod til at stå frem med hele mig også - så tusind TAK for dig! Håber du og dine også får et fantastisk skønt og skørt 2019! De kærligste tanker og knus Hvad skal dit 2019 bringe dig? Vil du gerne have mere glæde, overskud, tid og plads til dig selv? Få inspiration til at få mere ud af livet på Makeroom - min kusines hjemmeside! Eller se hvad jeg tilbyder lige her! Jeg lavede forleden et opslag på Facebook med Sindsrobønnen - og efterfølgende fik jeg i en kommentar fra min kære kusine et andet citat (om ikke at acceptere de ting vi ikke kan ændre, men derimod ændre dem), som fik mig til at tænke over, hvad Sindsrobønnen egentlig betyder, og om hvor meget vi skal kæmpe for, at ændre de ting, vi ikke er tilfredse med.....
Sindsrobønnen: Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre Mod til at ændre de ting, jeg kan Og visdom til at se forskellen Vi lever i en verden, hvor vi skal være stærke - vi skal ikke give op, men derimod kæmpe! Der er en usagt regel om, at hvis vi bare vil det nok, så lykkes det - men gælder den regel altid? Da min daværende mand for fem år siden besluttede sig for, at nu ville han ikke bo sammen med mig mere, kæmpede jeg alt hvad jeg kunne for at få ham tilbage. Jeg brugte al min energi på noget, der var ugenkaldeligt forbi og som jeg ikke kunne gøre noget ved. Jeg kunne og ville ikke se, at her var noget jeg ikke kunne ændre - for det var en anden persons beslutning. Ved hjælp af mindfulness og meditation lærte jeg at acceptere mit tab og give plads til den sorg, der fulgte med - det var en lang proces, men til sidst kunne jeg give slip og vende mig mod en ny fremtid. Da jeg mistede mit job på Svinkløv Badehotel, stod jeg også i en situation, der ikke var til at ændre - der var ikke noget hotel mere! Det kunne jeg ikke ændre på - derimod kunne jeg ændre på min indstilling til situationen - fra en "åh nej, hvad skal jeg nu gøre" til en "sikke mange døre og muligheder der er åbne for mig nu". Jeg fik en oplagt mulighed for at virkeliggøre en drøm, som jeg altid har haft, om at blive selvstændig og det var her jeg lagde min energi. Når du kan se klart, kan du skelne mellem de ting, du kan og vil ændre på - og de ting du ikke kan ændre. Det gælder uanset hvor stor eller lille en situation du står i - har du lavet en bule i din bil, har du mistet dit job, er blevet ramt af sygdom eller noget helt tredje. At finde ro til at mærke efter om dette er noget, der kræver handling eller accept er visdom. Du kan bruge din energi og dine kræfter på det, du kan ændre. Og hvordan kan jeg se forskellen, tænker du måske? Mindfulness er et godt redskab til f.eks. at få ro på tankerne og hjælpe dig med at se tingene i et mere klart lys. Du kan blive fanget af tankemylder - især i pressede situationer - og her kan det være en stor hjælp at flytte fokus på f.eks. vejrtrækning og på den måde få ro i hovedet. Og måske finde roen til at acceptere, at det er sådan det er...... Vil du gerne have redskaber til ro i dit liv - prøv med en af mine guidede øvelser? Og opøve evnen til at acceptere det, du ikke kan ændre? Se mere om hvad jeg tilbyder her! Skal - og kan man overhovedet - være taknemmelig for en skilsmisse? Eller for når man mister sit job? Umiddelbart vil de fleste nok svare nej! Da jeg for 5 år siden var i en af mine store livskriser, nemlig en krise i mit ægteskab som endte med skilsmisse, var det ikke taknemmelighed, der først faldt mig ind. Jeg var frustreret, skamfuld, modløs - jeg havde ikke et særligt optimistisk syn på tilværelsen for at sige det mildt. De negative tanker fyldte rigtig meget i mit hoved og i mit liv. Med hjælp fra samtaleterapi og mindfulness fik jeg heldigvis øjnene op for mange af de gode ting, der OGSÅ var i mit liv på daværende tidspunkt. Jeg gik mange lange ture i den periode og dér begyndte jeg så småt at se alt det smukke i naturen og kunne glæde mig over at jeg faktisk havde muligheden for hver dag at bevæge mig ud i naturen. Jeg kunne glæde mig over at jeg har to dejlige drenge, som jeg var, og stadig er, rigtig stolt over. Jeg fik øjnene op for glæden over at have gode venner og en støttende familie, som bekymrede sig om mig og som var der for mig, da jeg havde det svært. Kriserne giver os muligheden for få øjnene op for at være taknemmelig for det, som vi måske i hverdagen tager for givet. De giver os mulighed for at lære at sætte pris på det vi har: vores børn, familie, venner, omgivelser, arbejde osv. I dag er jeg taknemmelig for den læring min skilsmisse har givet mig: den har lært mig både at give og tage imod kærlighed på en måde, som jeg ikke var i stand til tidligere. Den har været starten på en rejse med mig selv - sammen med Psykologhuset Specular - hvor jeg har lært mig selv endnu bedre at kende og har fundet kvaliteter og ressourcer, som jeg havde glemt, jeg havde. Den har lært mig at leve i nuet og være taknemmelig for det, jeg har - ikke det jeg er på vej hen i mod, men der hvor jeg er lige nu! Vi har så tit travlt med at glæde os til at vi glemmer at glæde os over - Piet Hein Hvordan reagerer du, når du f.eks. sidder i kø i bilen på vej til arbejde? Bliver du frustreret, irriteret? Vi har ofte travlt med at komme fra A til B og de små øjeblikke med ventetid bliver frustrationer for os. Måske kan du i stedet nyde, at du har tid for dig selv? Vær taknemmelig for at du kan bruge tiden på at høre noget musik, som du kan lide eller et godt program i radioen?
Vil du have redskaber til at leve i nuet og være taknemmelig for det, du har i dit liv? Så se hvad jeg tilbyder! Kærlig hilsen Lotte "Jeg burde også være bedre til at....."
"Det er for dårligt at jeg ikke kan det, når nu hun kan....." "Hvorfor kan jeg aldrig finde ud af at......." Kender du til ovenstående tanker? - det gør de fleste af os. Den indre kritiker er svær at stille tilfreds - han kan næsten altid finde noget at kritisere. Vores indre kritiker er den konstante strøm af negative og dømmende tanker, som kører oppe i vores hoved og påvirker vores gøren og laden. Når de negative tanker fylder for meget, kan vi få fornemmelsen af ikke at kunne gøre noget rigtigt og der er kun selvfordømmelse tilbage og vi kan have rigtig svært ved at se de positive ting i livet. Jeg har selv stiftet bekendtskab med en stor indre kritiker både under min skilsmisse og i mit virke som selvstændig. Under min skilsmisse var mit hoved fyldt med negative tanker om alt det, jeg havde gjort galt; jeg havde skældt for meget ud, jeg havde ikke vist nok kærlighed, jeg havde haft for travlt, ikke nok sex osv. - og jo mere jeg troede på disse tanker, jo mere ked af det blev jeg og jo mere skyldfølelse fik jeg. Det var en ond spiral! Jo mere magt den indre kritiker fik, jo længere væk kom jeg fra mig selv. Heldigvis var der hjælp at finde til at komme væk fra de negative tanker, som den indre kritiker sætter i gang...... Første skridt på vejen til at få den indre kritiker til at fylde mindre er at blive bevidst om, at han eksisterer! Og at han kun er tanker. For mig var det en kæmpe hjælp at bruge forskellige mindfulness øvelser til at flytte fokus væk fra disse negative tanker og mærke ro. At mærke sin krop, sin vejrtrækning, sine fødder er gode afledningsmanøvrer fra den indre kritikers dømmende tanker. Andet skridt er at få kontakt til en venlig, forstående og rummelig side i sig selv - sin indre ven. Den indre ven er modgiften til den indre kritiker og kan hjælpe os med at se på os selv med medfølelse og venlighed i stedet for fordømmelse. Vores indre ven møder os med støtte og opmuntring frem for bebrejdelser. Det kan sagtens være, vi skal have ændret på nogle ting ved os selv eller har opført os uheldigt i nogle situationer, men det er måden vi håndterer det på og tænker om os selv, der kan være meget negativ og skabe negative tanker om os selv. Her har den indre ven en mildere og mere hjælpsom tilgang til os og vores adfærd. Vi har alle den venlige og hjælpsomme side i os. Når vi har kontakt til den mere venlige side i os, bliver strømmen af negative tanker bremset og vi kan se os selv i et mere klart lys. En lille historie: En gammel indianerhøvding lærer sit barnebarn om livet. “Inde i dig er der en kamp i gang,” siger han. “To ulve kæmper mod hinanden. Den ene repræsenterer vrede, misundelse, sorg, fortrydelse, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, had, hovmod, løgn, tvivl og egoisme. Den anden repræsenterer tro, håb, kærlighed, fred, ydmyghed, venlighed, empati, gavmildhed og sandhed.” Barnebarnet sidder et øjeblik og tænker. “Hvilken ulv vinder?” siger han. Høvdingen ser barnebarnet i øjnene. “Den du fodrer.” Hvilken ulv fodrer du? Find ind til din støttende og opmuntrende side af dig selv - og få stoppet de negative tanker - Find det tilbud der passer dig bedst og meld dig til her! Måske oplever du nogen gange at blive grebet af en følelse af f.eks. vrede eller ked-af-det-hed, måske oplever du, at den følelser overtager hele din krop, dine tanker - det er ubehageligt og du har ikke lyst til at have den fornemmelse i kroppen. Måske forsøger du at få følelsen til at gå væk ved at arbejde lidt mere, træne lidt mere, drikke lidt mere vin.....
Følelser fortæller dig noget om, hvad du har brug for - ligesom en advarselslampe i bilen, der blinker og så ved vi, at der er noget, vi skal have kigget på. Bliver du vred, er det fordi dine grænser er blevet overskredet, bliver du ked af det, er det fordi du har mistet noget af værdi. Da jeg tilbage i 2014 blev forladt af min mand sad jeg tilbage med følelsen af både vrede og sorg. Sød og forstående som jeg var, skubbede jeg de følelser væk og forsøgte at bortforklare min daværende mands handlinger. Selvom min krop fortalte mig noget andet - den strittede imod og blev anspændt, men jeg lyttede ikke til signalerne. Gennem mindfulness lærte jeg at acceptere følelserne, at blive i dem og mærke efter hvad de har brug. Kombineret med terapi hos Specular Psykologerne i Århus, fik jeg mod til at gå ind i de følelser, der rørte sig inden i mig og mærke efter hvad de handlede om. Vreden havde brug for at få udtrykt at min grænse var overskredet, og at jeg ikke ville finde mig i at blive behandlet på den måde. Sorgen havde brug for at ...... ja det var nok mest accept af tabet og alle de tårer der fulgte med en drøm, der brast. Sådan kom jeg igennem en af mine livskriser - ved at turde lande i følelserne, mærke på dem og mærke, hvad jeg havde brug for og dermed komme videre i mit liv. Det har været svært og hårdt, men også en kæmpe udviklingsproces - og det er netop det, du kan få ud af at mærke dine følelser; ændringer i dit liv, så du bliver glad for det liv du lever..... At vove er at tabe fodfæstet en kort stund Ikke at vove er at tabe sig selv At få kendskab til sine følelser og have mod til at mærke dem, giver dig styrke og tro på at du ikke nødvendigvis bliver fanget i dine følelser, men at du kan handle ud fra dine følelser, når du ved hvad det drejer sig om - du er ikke følelsen, men du mærker den og den fortæller dig noget! Vil du gerne blive bedre til at mærke, hvad du egentlig har brug for? Kontakt mig for en uforpligtende samtale - eller se hvad jeg tilbyder! Kærligst Lotte Måske har du oplevet at blive grebet af nogle tanker, som er svære at komme ud af igen og som farver alt, hvad du gør og siger? Det oplevede jeg selv for nyligt og da jeg fandt ud af hvordan det hele hang sammen og kunne se situationen klart, var det næsten en åbenbaring for mig...
Da jeg for 1½ år siden flyttede sammen med min kæreste, løb vi ind i nogle udfordringer: én ting var at gå fra at være weekendkærester og så til lige pludselig at bo sammen og få en hverdag til at fungere. En anden ting var dine børn og mine børn.... Min kæreste og jeg ser meget forskelligt på børneopdragelse og har dermed også forskellige tilgange til vores børn - inde i mit hoved var det (at vi havde forskellige tilgange til børneopdragelse) blevet til, at min kæreste ikke kunne lide mine børn. Og kombineret med et lavt selvværd efter en skilmisse, hvor jeg blev forladt til fordel for en anden, så var der virkelig grobund for, at de negative tanker kunne få taget over. Og lige meget hvor ofte min kæreste sagde, at han elskede mine børn lige så meget som sine egne, så havde jeg svært ved at tro på det på grund af de negative tankemønstre, jeg havde. Det var især svært for mig, når jeg skulle hente mine børn efter en børnefri weekend, hvor min kæreste og jeg havde hygget os. På vej hjem fra at have hentet dem, begyndte tankerne at køre i mit hoved: når vi kommer hjem, så er han sur og gnaven og vil bare irettesætte dem, så snart vi kommer ind af døren osv. - for inde i mit hoved var tankerne: han kan ikke lide mine børn. Da vi triller ind i gårdspladsen og parkerer bilen, er jeg allerede i forsvar. Det min kæreste sagde og gjorde, blev filtreret igennem de tanker, der rumsterede i mit hoved, med andre ord jeg kunne ikke se klart! Det scenarie udspillede sig mange weekender, indtil jeg en mandag morgen pludselig ser tingene i et helt andet lys - min kæreste er taget på arbejde, vi er sure på hinanden. Pludselig kan jeg se, hvor meget mine tanker og min indstilling til situationen farver det, jeg ser - at det er min reaktion, der skaber situationen. Mindfulness er et godt redskab til at finde nye veje at reagere på - slå autopiloten fra og lige stoppe op og tænke, som jeg gjorde her: hvad er det egentlig, der sker her? At give sig selv lov til at mærke efter og stole på det, der nu kommer, er en af de ting, du også lærer i mindfulness. At blive bevidst om sine tanker og finde ud af at du ikke er dine tanker, er første skridt på vejen til at ændre sine tankemønstre. Oplever du også at blive "fanget af" negative tanker og tankemylder? Kom med på mit 7 ugers forløb med mindfulness og få redskaber til at finde en vej ud af tankemylderet og se mere klart! Læs mere og tilmeld dig her! Læs mere om hvad mine tidligere kursister har fået ud af deres forløb.... Hvornår var sidste gang du mærkede din krop? Sådan udover hovedpine eller måske ømme muskler - altså hvor du lagde mærke til hvordan din krop mærkes lige nu i dette øjeblik, men du f.eks. leger med dine børn, sidder til møde eller går en tur ned ad gaden.
I den verden vi lever i i dag, hvor vi har travlt med travlt på og hvor en stor del af vores opmærksomhed bruges på diverse digitale medier, bliver kroppen nemt et redskab for os - noget vi der bærer os rundt og som vi skal "vande og fodre". Vi giver ikke kroppen opmærksomhed, f.eks. overfor stress, før det er for sent. Vi er et folkefærd der lever rigtig meget oppe i hovedet og meget lidt i kroppen. Det er faktisk vigtigt at udvikle sin "mavefornemmelse" og lytte til kroppen, for den fortæller os noget vigtigt. Et gammelt tibetansk ordsprog lyder: Breath is the horse and mind is the rider. By controlling your breath, you will learn to master your thoughts and, in so doing, you will master your emotions and control your body as well. Da jeg selv blev skilt i 2014, var jeg så meget oppe i hovedet med tanker, om hvad jeg havde gjort forkert, og hvad jeg kunne gøre bedre i fremtiden, for at han måske kom tilbage. Jeg gav mig overhovedet ikke lov til at føle vreden og sorgen over at være blevet forladt - først da jeg gav mig selv ro ved hjælp af mindfulness, fik jeg ro til tankerne og gav mig selv lov til at mærke, at jeg havde brug for at give slip og komme videre! Det var en hård proces, men uden den var jeg ikke kommet videre. At være tilstede i nuet, og acceptere det der var, var en kæmpe hjælp for mig til at komme igennem den krise, jeg stod midt i på det tidspunkt. I dag bruger jeg aktivt meditation og mindfulness i min hverdag - man kan vist godt sige at jeg er blevet ret afhængig af det! Jeg bruger mindfulness meget i mit professionelle liv til f.eks. at tage beslutninger ud fra hvad der er godt for mig - og ikke hvad andre synes jeg skal (eller tankerne om hvad andre måske synes)! Og her er det i høj grad min intuition og mavefornemmelse jeg læner mig op ad. Jeg mærker en stor forskel på hvordan min dag bliver, afhængig af om jeg har mediteret eller ej. Nogen dage bruger jeg en halv time og andre dage bliver det til 5 minutter - ligegyldig hvad og hvor længe, så er det et skridt i den rigtige retning, på at blive mere bevidst om dig selv og det, din krop fortæller dig. Få en gratis åndedrætsøvelse her! og mærk kontakt til kroppen igen.... (den koster kun din mail adresse, og du kan altid afmelde dig igen ) Vil du gerne blive bedre til at mærke din krop og f.eks. blive opmærksom på stress, så se hvad jeg tilbyder her! Ha´ en skøn dag! Kærligst Lotte Du har måske hørt det før, at det er sundt en gang i mellem bare at lave ingenting? Måske har du også prøvet at sætte dig og lytte til noget musik i 5 minutter og bare sidde der...... og fandt ud af at det var rigtig svært!!!
Jeg har selv været den type, der aldrig kunne sidde stille. Jeg var altid i gang med noget eller i hvert tænkte på, hvad mit næste projekt skulle være eller det næste jeg lige skulle ordne inden..... I en verden, hvor vi i bliver bedømt på vores gøren og vores præstationer, kan det være svært at finde plads og tid til "bare at være". Stress fylder mere og mere i hverdagen og i vores liv og vi går i kamp-flugt tilstand, for at klare de stressfyldte situationer. Når vi er i en tilstand af kamp-flugt bliver vi enten vrede eller bange, vores hjerte banker hurtigere, vores vejrtrækning påvirkes, vi kan reagere hurtigt overfor eventuelle farer, hvad enten de er indbildte eller virkelige. Der findes dog også en anden tilstand, eller evne, som vi mennesker også er født med - og det er evnen til at slappe af og nyde livet. Når vi er i denne tilstand, møder vi verden med tillid og nysgerrighed og er fyldt af venlige følelser. Når vores krop falder til ro, falder vores sjæl også til ro - vi tænker anderledes og vores tilgang til de problemer, vi står overfor, er tilsvarende anderledes, når vi er i en tilstand af ro i stedet for stress. Vi får tilgang til vores indre ressourcer, kreativitet og glæde ved livet. Der findes mange veje til at opnå ro og afspænding: mindfulness/meditaiton, massage eller anden fysisk berøring eller motion. Jeg bruger aktivt mindfulness i min hverdag og arbejdsliv; når jeg en gang i mellem bliver grebet af tankemylder og mærker en tilstand af ubalance, så har jeg - efter nogle års erfaring :-) - lært hvad der skal til. Jeg bruger 20-30 minutter på at komme i ro igen, måske lytter jeg til noget musik og laver en mindfulness øvelse, måske går jeg en tur i skoven med min hund eller noget helt tredje. Derefter kan jeg som regel gå til situationen eller problemet fra et helt andet udgangspunkt med mere overblik og balance. Hvad giver dig ro i krop og sind? Måske en gå-tur i skoven med familien eller alene. Måske giver det dig ro at sidde med strikketøj eller en anden hobby - eller måske noget helt tredje. Giv dig selv tid her i ferietiden til at trække stikket ud og bare være til stede i nuet! Har du brug for redskaber til at finde ro? Så træk stikket ud med et weekendretrat i noget af Danmarks smukkeste natur - læs mere og tilmeld dig her! Kærlig hilsen Lotte Flere og flere er påvirket af stress og har svært ved at overskue arbejdsliv og privatliv. Vi bliver stressede, når vi bliver overbelastede og vores ressourcer ikke rækker til de krav, vi bliver mødt med. Det sætter vores krop i alarmberedskab - vi er klar til kamp eller flugt. Hvis vi forbliver i den stressede tilstand i længere tid opbruges vores energi og vi føler os magtesløse og opgivende. Stress kan give anledning til tankemylder og negative tankemønstre, som kan være svære at komme ud af igen, fordi vi ikke har ressourcerne til det. Måske har vi svært ved at mærke vores krop eller trække vejret. Hvis de ydre påvirkninger i form af f.eks. et presset og stresset arbejdsmiljø ikke ændrer sig, kan det være svært at ændre på den stressede tilstand. Når du er kommet i en tilstand af stress gælder det om at opbygge dine ressourcer igen, så du har noget at stå imod med. Det kan du blandt andet gøre ved at:
Vil du have opbygget dine ressourcer igen til et liv i balance?? Læs mere om hvad jeg tilbyder her. Da jeg forleden havde et par kursister forbi til en opfølgningsdag, talte vi naturligvis om, hvor de var henne i livet, efter de har fået mindfulness ind i deres hverdag.
En kvinde fortalte, at hun nogen gange sad og var helt forelsket i sit eget liv... Wauw tænkte jeg - det må vel være nærmest lykkelig..... Og hvordan bliver man så forelsket i sit liv, sidder du måske og tænker nu? Ja, den nærmeste at spørge er dig selv - for det er ved at gøre ting, der gør dig glad, at du bliver lykkelig! Jeg selv har som selvstændig erfaret at der er RIGTIG mange ting, der hele tiden skal ordnes og tages beslutninger om. Det giver, hos mig, ofte anledning til rigtig mange tanker og jeg kan mærke, at det nogen gange stresser mig med alle de ting, jeg skal nå! For år tilbage ville jeg være blevet irriteret på mig selv, mine børn, min mand, fordi jeg ikke kunne overskue det hele. Og jeg ville løbe rundt for at nå det hele, men ikke nyde et enkelt øjeblik af det. Det ville være en ond spiral, hvor jeg kom mere og mere ud af balance og kontakt med mig selv og mine ressourcer. MEN nu vælger jeg - at gå en tur i skoven! Og hvorfor så det? Fordi det giver mig så ufattelig meget ro! Når jeg går derude, falder mine tanker til ro - jeg nyder alle de små grønne blade på træerne og de smukke anemoner i skovbunden, jeg nyder at se min hund være logrende glad for at komme en tur i skoven, jeg nyder at høre åens rislen og jeg nyder bare at være - uden at skulle præstere!! Jeg bruger en lille time på mig selv - på noget jeg elsker at gøre og som jeg ved gør mig så godt! (men derfor kan jeg godt glemme det en gang i mellem) Når jeg kommer hjem, kan jeg gå til opgaverne med en helt anden ro og overblik, fordi jeg føler ro "indeni" og fordi jeg er glad for at have gjort noget godt for mig selv. At mærke sig selv og sine egne (ikke hvad andre forventer eller hvad du tror de forventer) behov er vejen til at blive glad for sit liv - måske endda forelsket..... Vil du blive bedre til at mærke dig selv og hvad du har brug for? Så er mit 7 ugers forløb med mindfulness noget for dig! Læs mere og tilmeld dig her! Ha en skøn dag! Kærligst Lotte |
Få inspiration
|
Her bor jeg.... |
|